Præsidentvalg i USA: Biden fører meningsmålingerne, men Trumps tilhængere afviser deres betydning

Trump klarer sig bedre på Spillebørsen end i meningsmålingerne

Resultatet af det amerikanske valg svinger fortsat frem og tilbage på Spillebørsen, tilsyneladende upåagtet af hvem meningsmålingerne favoriserer.

Kigger man på svingstaterne, der akkurat som i 2016 vil være altafgørende, ser det sort ud for Trump. Der er dog i de seneste meningsmålinger enkelte ting, som Trump kan varme sig ved, men overordnet set er budskabet klart: Alt tyder på en sejr til Biden.

Ifølge oddsene på Betfairs Spillebørs, er kampen om det amerikanske præsidentembede stadigvæk en tæt affære. Tendensen bliver ved med at overraske garvede eksperter og dem, der antager, at de gamle regler stadigvæk gælder i et vist omfang. At valgresultater kan forudsiges ud fra statistikkerne, og at nyhedsbilledet i høj grad præger udfaldet. Begge dele taler bestemt ikke til Trumps fordel i øjeblikket.

Mange havde forventet, at han i meningsmålingerne ville hale ind på Biden efter Republikanernes konvent, men effekten udeblev. Ifølge Fivethirtyeights prognose er Bidens vinderchancer lige nu på hele 77%, det højeste siden 30. juli - og dengang gav han kun pengene igen 1.62 gange på spillebørsen.

Ny højesteretsdommer kan få afgørende betydning

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død, og ikke mindst kampen om at udnævne hendes efterfølger, vil med stor sandsynlighed påvirke både den Republikanske og Demokratiske valgkampagne. Der gik ikke lang tid, fra nyheden kom ud, til de to lejre begyndte at positionere sig.


I øjeblikket er fem af otte højesteretsdommere konservativt udpegede, og såfremt Trump udnævner endnu en før valgdagen 3. november, er deres majoritet sikret i mange år frem.

På dagen for Ginsburgs død faldt oddsene på Biden til 1.82. Umiddelbart kunne man tro, at udnævnelsen af en ny højesteretsdommer kunne få liv i Trumps kristne vælgerskare, og måske genvinde nogle af afhopperne fra the Grand Old Party, og derved ændre narrativet i valgkampen. Men det er næppe så ligetil.

Alligevel så vi i 2016, at Obamas erstatning af Dommer Scalia med Merrick Garland blev et vigtigt emne i den Republikanske valgkamp. I 2018 blev godkendelsen af Brett Kavanaugh ligeledes en faktor, der for alvor skabte reaktioner - både for og imod. Slagsmålet var ganske givet med til at vække GOPs kernevælgere, og på den måde medvirke en sejr i Senatet.

Især to stater er vigtige for Biden

Kigger man på svingstaterne, der akkurat som i 2016 vil være altafgørende, ser det sort ud for Trump. Der er dog i de seneste meningsmålinger enkelte ting, som Trump kan varme sig ved, men overordnet set er budskabet klart: Alt tyder på en sejr til Biden.


Joe Biden gazes ahead 1280.956x538.jpg

En række forskellige målinger fra Wisconsin peger alle på, at Biden fører staten med mindst 6%. Og netop Wisconsin er vigtig af to årsager: Først og fremmest var det her, i byen Kenosha, man så optøjer og selvtægt med dødelig udgang efter politiets nedskydning af Jacob Blake. Både Trump og Biden besøgte efterfølgende byen, men modsat forventningerne var det ikke begivenheder, der talte i Trumps favør.

For det andet kan en sejr i Wisconsin sammen med den endnu mere sandsynlige sejr i Michigan være med til at sikre Biden majoriteten i the electoral college (biden vil i så fald blot mangle en enkelt svingstat).

Florida er lunere på Trump end Pennsylvania

Kigger man på Fivethirtyeights prognoser for staterne Florida og Pennsylvania, som giver henholdsvis 29 og 20 electoral stemmer, vil man se, at Trumps chancer er bedre i Solskinsstaten end i Pennsylvania (48,7 i Florida, 47,4 i Pennsylvania).


Og det giver som sådan god mening. Floridas befolkning består i høj grad af ældre, hvide mennesker, som har en stærk tendens til at stemme Republikansk. Omvendt kan en høj valgdeltagelse i byer som eksempelvis Philadelphia (PA) være med til at sikre Biden sejren i den vigtige stat Pennsylvania.

Det mest signifikante, man kan læse i meningsmålingerne fra svingstaterne, er de høje tal til Biden. Enten tæt på eller over 50%. Det er et langt bedre udgangspunkt, end Hillary Clinton havde på samme tidspunkt i 2016. På daværende tidspunkt var der stadigvæk op til 20% af vælgerne, der ikke havde besluttet sig. Antallet af vælgere, der kan overtales til enten den ene eller anden side, er under 10% denne gang.

Alt i alt peger ovenstående på, at markedet tager helt og aldeles fejl. Biden er foran med en betragtelig margin, og potentielt på vej til en decideret jordskredssejr, hvis man skal tro på meningsmålingerne. Og der er ikke meget, som tyder på, at tingene vil ændre sig frem mod valgdagen.