
Amerikansk præsidentvalg: Trump er den mest populære på Spillebørsen

De seneste odds på præsidentvalget i USA tegner Joe Biden som den klare favorit, måske endda med chance for at snuppe sejren i Texas. Men flere spiller alligevel på Donald Trump.
Med en uge tilbage af valgkampen tegner der sig meget få åbninger for Trump – både i meningsmålingerne og bettingverdenen.
Oddsene viser, at han kæmper med næb og kløer for at redde sit præsidentembede, men alligevel er Donald Trump den kandidat, som flest spiller på gennem Betfairs Spillebørs.
Joe Biden giver pengene 1.51 gange igen, hvis han efter valget 3. november kan kalde sig USA's næste præsident - det svarer til en chance på 67%. Ikke desto mindre bliver der spillet flere penge på, at Trump kan sikre sig fire år mere.
Henover weekenden er der registreret omkring 6700 spil på Trump til en værdi af i alt 30 millioner kroner, mens 5250 spil er registreret på Biden, til en samlet værdi af cirka 29 millioner kroner. De ti største bets der overhovedet er sat på en vinder af valget, har dog alle været i Bidens favør.
Trump ville med garanti glæde sig over, at flere sætter penge på ham, da det beviser at han, i hvert fald på Spillebørsen, virkelig er folkets mand. Virkeligheden er dog, at der med en uge tilbage af valgkampen tegner sig meget få åbninger for Trump - både i meningsmålingerne og bettingverdenen.
Republikansk højborg kan falde
Flere meningsmålinger har i løbet af weekenden antydet, at Biden har en reel mulighed for at sikre en sjælden Demokratisk sejr i delstaten Texas. Trump vandt staten med ni point i 2016, hvilket passer fint med traditionerne, i det Republikanerne har vundet Texas til hvert valg siden 1980.
Derfor giver en texansk sejr til Trump da også kun pengene 1.35 igen, mens en overraskende Biden-sejr kan give pengene 3.75 gange tilbage på Spillebørsen. Som nævnt peger flere målinger dog på, at løbet er meget tættere end de odds antyder, og det kan derfor vise sig at være et særdeles værdifuldt spil, hvis de seneste tendenser forstærkes yderligere.
Kan Biden tage Texas bliver det ude tvivl en af aftenens helt store historier, og det rekordhøje antal tidlige stemmer har allerede fået nogle Demokrater til at glæde sig. Cirka syv millioner har allerede stemt, næsten 40% af alle registrerede vælgere - og 80% af det samlede antal stemmer i 2016. Dengang var valgdeltagelsen i Texas sølle 46%, og den vil åbenlyst stige dramatisk i år.
Det er naturligvis umuligt at vide, om de tidlige stemmer er faldet på Biden, men logisk set kan man forestille sig, at i hvert fald en stor del af dem gør. Anti-Trump lejren er motiverede som aldrig før, og det er sværere at forklare, hvorfor der pludselig skulle være en helt masse Trump-vælgere, der nu er motiveret til at stemme tidligt, når de ikke var det for fire år siden.
Det ville være en overraskelse af de helt store, hvis Biden tager Texas, men mindre end en sejr kan da også være interessant. På Betfairs Sportsbook kan du lige nu spille på, at Texas bliver den stat, hvor den vindende margin er mindst i procent. Altså, hvor blev løbet tættest mellem de to kandidater?
En del tyder på, at afgørelsen i Florida bliver en gyser (odds 7.00), hvilket der da også er tradition for, men skulle det alligevel ende med at blive Texas, kan du lige nu få pengene 10.0 gange igen.