NBA vender tilbage: Kampen om slutspillet bliver intens

Se marked

Formatet for resten af NBA-sæsonen byder på 16 dages hæsblæsende kamp om de tre pladser i slutspillet, som ikke allerede er reserverede. Her får du overblikket over, hvem der har bedst chancer for at gå videre fra den regulære sæson.

Den regulære NBA-sæson har været suspenderet siden 11. marts, da Utah Jazz' center Rudy Gobert blev testet positiv for coronavirus. Holdene og ligaens ledelse er nu blevet enige om, at genoptage sæsonen med et noget anderledes format.

Således vender 22 af de i alt 30 hold, efter alt at dømme tilbage på banen i slutningen af juli i Disney World i Orlando, hvor samtlige kampe vil blive spillet. Her afslutter holdene først selve sæsonen ved at spille otte kampe hver for at kæmpe sig til de eftertragtede 16 pladser, som giver adgang til slutspillet og muligheden for at spille med om det legendariske Larry O'Brien trofæ.

Holdene der inden længe drager mod Orlando er:

Eastern Conference
1. Milwaukee Bucks (53-12 Sikret slutspil)
2. Totonto Raptors (46-18 Sikret slutspil)
3. Boston Celtics (43-21 Sikret slutspil)
4. Miami Heat (41-24 Sikret slutspil)
5. Indiana Pacers (39-26 Sikret slutspil)
6. Philadelphia 79ers (39-26 Sikret slutspil)
7. Brooklyn Nets (30-34)
8. Orlando Magic (30-35)
9. Washington Wizards (24-40)

Western Conference
1. Los Angeles Lakers (49-14 Sikret slutspil)
2. Los Angeles Clippers (44-20 Sikret slutspil)
3. Denver Nuggets (43-22 Sikret slutspil)
4. Utah Jazz (41-23 Sikret slutspil)
5. Oklahoma City Thunder (40-24 Sikret slutspil)
6. Houston Rockets (40-24 Sikret slutspil)
7. Dallas Mavericks (40-27)
8. Memphis Grizzlies (32-33)
9. Portland Trail Blazers (29-37)
10. New Orleans Pelicans (28-36)
11. Sacramento Kings (28-36)
12. San Antonio Spurs (27-36)
13. Phoenix Suns (26-39)


Hård kamp om de sidste pladser

De otte bedste hold fra hver conference går videre, og for en del hold bliver kampene ren opvarmning til første runde af slutspillet, da de enten i teorien eller i praksis allerede er sikret en plads blandt de 16 bedste hold grundet deres nuværende placering i tabellen. Men for andre bliver de godt og vel to uger, hvori den regulære sæson skal afgøres, en kamp om liv eller død.

Ni hold kommer til at kæmpe om tre slutspilspladser, herunder to pladser i Eastern Conference og en i Western Conference. Mens vejen til første runde af slutspillet ser favorabel ud for nogle hold, ser det anderledes uoverkommeligt ud for andre.

Skulle den regulære sæson ende med, at nummer ni i en conference kun er fire sejre eller mindre efter nummer otte, udløser det en såkaldt play-in turnering om den sidste plads. De to hold vil i så fald skulle mødes i en serie, hvor det bedst rangerede hold blot skal vinde en enkelt kamp for at gå videre.


To klare favoritter i øst

I Eastern Conference finder vi Washington Wizards i bunden af tabellen, og faktisk kommer de til Orlando med færrest sejre ud af alle de 22 hold, der er blevet inviteret. Et hurtigt kig på spillebørsen viser da også, at de giver pengene hele 126 gange igen, hvis de ender med at slutte som det bedste hold i øst.

Wizards kommer til at kæmpe om pladsen med Brooklyn Nets, der inden pausen hev tre sejre i land i træk, akkurat ligesom Orlando Magic, der som det eneste hold får noget, som ligner hjemmebanefordel. Spillebørsen afslører da også, at Nets og Magic må anses som favoritter til at gå videre fra Eastern Conference. Her giver Magic således 91 gange pengene igen, hvis de ender i toppen af øst, mens Nets giver 76 gange pengene igen.

Man skal dog ikke undervurdere, at Wizards i teorien kun er to kampe bagud for at kunne udløse en play-in turnering mod enten Nets eller Magic, men det bliver op ad bakke for Bradley Beal og resten af Washington-mandskabet.


gettyimages-1205642555-594x594.jpg

Vest bliver et blodbad uden lige

Mens der blandt de østlige hold kan findes to klare favoritter til at gå videre til slutspillet, ser billedet anderledes broget ud i vest. Dallas Mavericks med den imponerende anden års-spiller Luka Dončić i spidsen synes at være så godt som videre, og giver da også kun pengene 15 gange igen, hvis de skulle ende bedst i vest.

Dermed ligner det, at seks hold kommer til at slås om den sidste plads i Western Conference, og en play-in turnering om den plads synes næsten uundgåelig.

Med annonceringen af at San Antonio Spurs' næstbedste spiller, LaMarcus Aldridge, er ude resten af sæsonen, tyder meget på, at holdet for første gang i imponerende 22 sæsoner i træk misser slutspillet. Spillebørsen vidner også om, at deres chancer er meget små, for her får man pengene 151 gange igen, hvis de skulle ende med at vinde Western Conference finalerne.

gettyimages-874659034-594x594.jpg

Heller ikke Phoenix Suns med talenterne Devin Booker og Deandre Ayton i front spås de store chancer, og giver således pengene hele 226 gange igen.

Sacramento Kings har i pausen fået vigtige spillere som Richaun Holmes og Marvin Bagley tilbage, hvilket kan vise sig at blive afgørende for deres chancer. Et kig på spillebørsen viser dog, at bookmakerne ikke har den store fidus til holdet, der giver pengene 126 gange igen, hvis de skulle ende som bedst i vest.


Tre hold ligger i spidsen

I Portland kan man efter en hård sæson glæde sig over at have fået center-spilleren Jusuf Nurkić tilbage fra en lang skadespause, men det er alarmerende, at holdet kun har vundet 11 udebanekampe i denne sæson, og samtidig tabt 23. Derudover har Blazers et af de absolut hårdeste kampprogrammer i den resterende sæson, og bookmakerne giver da også, trods holdets styrke, odds 81 på dem til at toppe i vest, hvilket vidner om, at de får en svær tid i Orlando.

Omvendt ser det ud for New Orleans Pelicans, der har præsteret bedre på udebane end hjemmebane i denne sæson. Med den energiske rookie Zion Williamson som den helt store joker, giver Pelicans odds 61 til at vinde Western Conference, og må siges at være en af favoritterne til at vippe Memphis Grizzlies af ottendepladsen.

Sidstnævnte har dog sandsynligvis nydt godt af, at sæsonen blev suspenderet i marts, da de var plaget af en række skader hos vigtige spillere som Jaren Jackson Jr., Brandon Clarke og Justise Winslow.

Grizzlies har i kraft af deres nuværende position i tabellen relativt gode chancer for at avancere til slutspillet, og at holdet giver så meget som odds 101, hvis de skulle slutte på toppen i vest, vidner nok mere om, at de næppe har ret store chancer i selve slutspillet.


Pelicans stærke udebanespil bliver vigtigt

Ser man bort fra Dallas Mavericks, der er så godt som selvskrevne til en slutspilsplads, ligner det, at kampen om den sidste plads kommer til at stå mellem Pelicans, Grizzlies og Trail Blazers. Pelicans stærke spil på udebane og et relativt overkommeligt kampprogram giver dem en gylden mulighed for at avancere, mens Blazers og Grizzlies også har udmærkede chancer.

Det kunne godt se ud til, at to af de tre ovennævnte hold kommer til at slås om pladsen i en play-in turnering, og i så fald kan New Orleans Pelicans komme til at mangle noget erfaring i den slags afgørende situationer.

Uanset hvad bliver det afgørende, hvem der hurtigt får spillet sig tilbage i topform i løbet af de otte kampe.

Find Vinder-spil på NBA her

Emil Häggqvist,