CS:GO: Flere danske hold skal dyste i DreamHack Masters de næste 4 uger

Se marked

Knap er ESL One slut førend en af de andre helt store CS-turneringer starter. DreamHack Masters begynder allerede i denne uge...

Med danske briller gik det optimalt i ESL One, hvor Astralis vandt upper-bracket finalen meget overbevisende mod franske G2 (16-6, 16-2). Men selvom det er under en uge siden, er der sket store ændringer på den danske lineup.

Ud er røget den normale In-Game-Leader "gla1ve" (holdkaptajn red.), som har besluttet sig for at holde en pause i de næste par måneder.

Det betyder den nye dreng i klassen "Jugi" får chancen fra start hos Astralis. Jugi blev allerede tilknyttet Astralis i sidste uge og har tidligere tørnet ud for North.

I alt stiller 32 hold til start i turneringen, der udelukkende foregår online, ligesom det har været tilfældet med flere af de store turneringer på grund af coronakrisen.

De europæiske hold er inddelt i fire grupper og turneringen strækker sig helt til 14 juni, hvor den heldige vinder kan stikke 1 million kroner i lommen.

I forhold til de danske hold finder vi i Gruppe A. Astralis, Heroic, North og franske G2 Esports. MAD Lions befinder sig i Gruppe B. med Mousesports, der har danske "karrigan" på løningslisten.

Heroic, North og MAD Lions skal også forsvare de danske farver og specielt MAD Lions bliver interessant at følge efter de - ret overraskende - vandt Flashpoint1 i sidste måned, som kastede 3.4 millioner kroner af sig.

Astralis møder netop Heroic i dag og Astralis er store favoritter til kampen til odds 1.17, mens Heroic er oppe i odds 6.0 op Betfairs Spillebørs. North må tage til takke med en underdog-rolle mod G2 til odds 3.90, mens G2 giver odds 1.32.

Astralis er favoritter til at vinde hele turneringen - specielt efter ESL One, hvor danskerne kun tabte 1 kamp ud af 10 mulige. Det var til gengæld til svenske Fnatic, som også deltager i DreamHack Masters og jeg vil vurdere deres muligheder for at gå hele vejen er ret gode.

Astralis skal trods alt spille en helt ny spiller ind på holdet og Jugi har kun haft otte dage på sit nye hold, hvilket sandsynligvis vil kunne mærkes på Astralis præstationer i løbet af turneringen.

Fnatic træder først ind i turneringen på mandag, hvor Team Spirit venter. Svenskerne er storfavoritter til til odds 1.30, mens Spirit giver 3.20.

Følg med her på bloggen, hvor der vil være spilforslag til udvalgte kampe i løbet af den næste måned.

Søren Juhl,