Tour de France tips: Cees Bol kan trodse vinden på tiende etape
På en dag hvor vejrudsigten er mere nævneværdig end etapens profil, er der gode muligheder for, at Cees Bol kan tage sin første skalp.
Team Sunweb med Casper Pedersen i spidsen kørte et formidabelt leadout for Cees Bol på femte etape, men Van Aert sneg sig akkurat indenom og snuppede sejren for næsen af den unge hollænder.
Hvordan er etapen?
Fuldstændig flad. Medmindre, dette skal udvikle sig til en turist-guide, er der ikke synderligt meget spændende at kommentere på.
Bortset lige fra muligheden for sidevind, selvfølgelig. Ruten indeholder to broer, den ene næsten tre kilometer lang, og de fleste af etapens 168,5 kilometer skal køres i åbent terræn langs kysten. Med en vejrudsigt, der lover vindstød op til 20 kilometer i timen, kan den ellers uskyldige etape udvikle sig til et drama, hvor flere klassementsryttere potentielt kan miste tid, hvis ikke de er vågne.
Hvem er favoritterne?
Hidtil har mange antaget, at Wout Van Aert (5.00) har brug for en krævende afslutning for at kunne følge med de bedste sprintere i verden, men på mange måder har han vist, at den antagelse ikke nødvendigvis holder stik. Når det så er sagt, må afslutningen på tirsdagens etape trods alt være for flad for en rytter, der også har trukket sit hold over stigninger uden for kategori.
Caleb Ewan (4.00) og Sam Bennett (3.50) er de mest sandsynlige bud på en vinder. Ud af de to er der størst værdi i Ewan, og ruten passer ham godt. Hans sejr på tredje etape viste, at han, trods svingende præstationer i år, stadig er den bedste sprinter i feltet.
Bennett er motiveret af jagten på den grønne trøje, men det kan samtidig være en hemsko for ham. At skulle køre med i de indlagte spurter kan sætte sig i benene, og det er værd at huske på, at han endnu ikke har vundet en etape. Det er ikke umuligt, at han snupper den tiende etape, men han bør ikke anses som den absolutte favorit.
Hvem er de mest oplagte outsidere?
Det er svært at forestille sig, at et udbrud får lov til at holde hjem, medmindre det bliver skabt i de stærke sidevinde, som Peter Sagan (15.00) og BORA-Hansgrohe mandskabet forsøgte det på syvende etape. Måske pønser de på noget lignende her, men Sagan skal af med alle de andre top-sprintere for at have en chance i en massespurt. Og det er trods alt ret usandsynligt.
Danske Mads Pedersen (13.00), der så skarp ud på første etape, blev omvendt fanget i den forkerte ende af feltet på syvende etape, da BORA gav den fuld gas i sidevinden. Han vil med garanti være mere vågen efter den oplevelse, men i en massespurt med de bedste sprintere, er det svært at se ham krydse målstregen først.
Medmindre der sker noget fuldstændigt uventet, er Cees Bol (7.00) en solid kandidat til etapesejren. Team Sunweb med Casper Pedersen i spidsen kørte et formidabelt leadout for ham på femte etape, men Van Aert sneg sig akkurat indenom og snuppede sejren for næsen af den unge hollænder. Hvis Sunweb kan gøre kunsten efter på tirsdagens etape, er Cees Bol til odds 7.00 klart det mest værdifulde spil af de stærkeste sprintere.
Hvilken betydning har etapen for klassementet?
Denne etape handler om overlevelse for bejlerne til den gule trøje. Det gælder om at holde sig i front, undgå uheld, og for alt i verden ikke at blive fanget i den forkerte ende, hvis feltet knækker midt over i vinden.
Derudover er det en dag med stor fokus på den grønne pointtrøje. Sam Bennett vil forsøge at lukke hullet til Peter Sagan, og måske endda generobre trøjen, om end Sagan stadigvæk er den mest sandsynlige vinder når feltet når Paris.
- Hjem
- Øvrige sport
- Cykling
- Tour de France tips: Cees Bol kan trodse vinden på tiende etape