ESL ONE: Astralis vinder på 2 maps

Tilmeld dig i dag
Se marked

Efter en lille pause og et skuffende exit fra ESL Pro League er det danske Counter-Strike hold igen i krydsilden, når Complexity skal forsøge at gøre livet surt for Astralis på onsdag.

Efter en lille pause og et skuffende exit fra ESL Pro League er det danske Counter-Strike hold igen i krydsilden, når Complexity skal forsøge at gøre livet surt for Astralis på onsdag.

Astralis er tilbage, når endnu en ESL-turnering skydes i gang. Denne gang er det "Road to Rio", som er en online-kvalifikation til hovedturneringen, der finder sted i Rio di Janiero.

Fra d. 22. april indtil 17. maj vil 56 hold i hele verden forsøge at kvalificere sig til main-event i november i Rio, hvor feltet er cuttet ned til bare 8 hold. I første omgang spiller de regionale kvalifikationer og derfor vil Astralis hovedsageligt møde europæiske hold, hvor der er $115.000 at spille om - fordelt på 16 hold.

Flere af de gamle kendinge og stærke hold er med i opløbet såsom Fnatic, NiP, Team Vitality og Mousesports. Et dansk islæt finder vi i form af North og Copenhagen Flames. Sidstnævnte har jeg et godt øje til. Flames har været konstant undervurderet på odds-markedet, selvom de gjorde det over alt forventning i Home Sweet Home Cup, der netop er afsluttet.

Her nåede Copenhagen Flames meget fortjent semi-finalen, men det var sidste stop og københavnerne måtte se sig slået af BIG. På vejen formåede det danske hold at slå North, ForZe og OG - som alle tilhører det absolut bedste indenfor CS-scenen. Flames møder fredag c0ntact og mon ikke markedet ikke undervurderer dem igen? Følg med her på bloggen for tips til kampen.

Derudover, er det set med danske briller, lidt trist at MAD Lions ikke er med i denne ESL, da de netop har vundet Flashpoint1, hvor de slog flere af Europas allerbedste hold og højst overraskende rendte med $500.000 for 1. pladsen.

Men først gælder det Danmarks bedste hold nogensinde, Astralis, der møder deres nemesis Complexity. Complexity er et blandet hold bestående af 2 amerikanere, 1 ungarer og 2 danskere (k0nfig, blameF) og ligger nr. 23 på verdensranglisten.

Astralis er som bekendt nr. 2 på verdensranglisten, men har dårlige erfaringer med netop Complexity. Til Blast Series 2020 røg Astralis nemlig til Complexity over bare 2 maps (11-16, 12-16). Det kom som en overraskelse for de fleste, men der er god grund til at tro, at Gla1ve og co. ikke leverer samme skuffelse igen.

Complexity har kun vundet 2 af deres seneste 5 kampe og på markedet er de heller ikke favoritter til odds 4.30, mens danskerne ligger i odds 1.20. Astralis dagsform er svær at blive klog på, efter en ustabil præstation i sidste ESL, hvor danskerne startede dårligt ud. De fik dog indhentet den dårlige start og nåede helt vejen til finalen, hvor Mousesports desværre stod i vejen.

Danskernes dårlige start i sidste ESL var nok et wake-up call og jeg tvivler på de starter lige så dårligt denne gang. Danskerne har vundet 3 af deres sidste 4 opgør med 2-0 mod hold der er betydeligt bedre ratet end Complexity.

Jeg tror gerne Astralis vil have revanche fra nederlaget i Blast Series, samt den svingende form vi så til sidste ESL og anbefaler en sikker dansk sejr på 2 maps i morgen. Find spillet her.

Søren Juhl,