Trækker Tottenham sig sejrrigt ud af sidste kamp på Wembley?

Tilmeld dig i dag

Det gælder tredjepladsen i Premier League, når Spurs løber ind til deres sidste optræden på Wembley mod Leicester. Vi giver dig en fyldig optakt til kampen her!

For første gang siden 1995 slutter Tottenham højere i tabellen end de øvrige London-klubber.

Det står klart efter, at holdet i midtugen vandt 1-0 på hjemmebane over Newcastle, som samtidig betyder, at Christian Eriksen og co. har kvalificeret sig til fodboldens forjættede land Champions League. Det har været en fremragende sæson for Spurs, som kan krones på søndag, hvis altså klubben slår Leicester og dermed slutter som nummer tre i Premier League.

Men i Tottenham lægger man ikke skjul på, at ambitionerne er større end blot at være en del af toppen - man vil vinde titler. Klubbens argentinske manager Mauricio Pochettino har en stærk tiltro til sit projekt og mener at næste skridt i klubbens udvikling er at vinde et trofæ. Men hver ting til sin tid. For Liverpool kan stadig nå Spurs' tredjeplads med en hjemmesejr mod Brighton på søndag. Derfor skal Pochettino's tropper gøre arbejdet færdigt i den sidste kamp på det storslåede Wembley Stadium, inden holdet igen skal spille på den normale hjemmebane White Hart Lane.

Spurs er favoritter trods skidt statistik
Kaster man et blik på Tottenhams seneste hjemmekampe mod Leicester, bliver opgøret langt fra en walkover. Spurs har nemlig ikke vundet de seneste tre hjemmekampe mod Kasper Schmeichels klub, der i skrivende stund indtager Premier Leagues niendeplads. Seneste Tottenham-sejr på hjemmebanen er dateret helt tilbage til den 21. marts 2015.

Selvom London-klubben ikke har denne historik med sig her, bør de være fortrøstningsfulde forud for opgøret. En anden statistik viser nemlig, at Spurs har vundet seks ud af syv af deres seneste hjemmekampe og har blandt andet slået hold som Manchester United og Arsenal. Og godt nok vandt Leicester onsdag aften 3-1 over Arsenal, men klubben har inden da været inde i en dårlig periode med fem kampe uden sejr. Dertil kommer, at Tottenham har spillet en fremragende sæson, er på hjemmebane og har - modsat Leicester - noget at spille for. Udeholdet kan maksimalt nå ottendepladsen, som ikke har den helt samme betydning som en top tre-placering.

Ud over den kollektive hæder er Spurs-topscorer Harry Kane på jagt efter Mohamed Salah og topscorerværdigheden. Efter to sæsoner som Premier Leagues mest scorende ser det dog ud som om, at hæderen tilfalder Liverpool-angriberen, der har fået netmaskerne til at blafre 31 gange mod Kanes 28 scoringer.

Alligevel er der nok ingen tvivl om, at Kane vil forfølge muligheden til sidste fløjt, så Leicester-forsvaret og Schmeichel-erstatningen Jakupovic får formentlig sit at se til, da Christians Eriksen også har vist storform længe. Med et hårdt langskudsmål scorede danskeren for nylig månedens mål, mens han også var nomineret til månedens spiller i Premier League i april.

Til opgøret må Mauricio Pochettino igen se bort fra Harry Winks, der har siddet ude i en længere periode, og klubben har bekræftet på Twitter, at midtbanespilleren ikke når at blive klar til sæsonens sidste kamp. Til gengæld er der håb for at småskadede Danny Rose og Mousa Dembélé når at blive klar. De døjer med henholdsvis en forstrækning og et ankelproblem og skal testet op til søndagens kamp.

I Leicester har Marc Albrighton fortsat karantæne, mens Wilfred Ndidi, Matty James, Robert Huth og Ben Chilwell er ude med skader. Kasper Schmeichel, Daniel Amartey og Shinji Okazaki er tvivlsomme.

Hvad siger oddsene?
Selvom det omvendte opgør endte med en 2-1-sejr til Leicester er Betfairs bookmakere ikke i tvivl: Tottenham er favoritter. En hjemmesejr står således til odds [1.3], mens det giver pengene [10.5] gange igen, hvis Leicester overrasker og vinder på Wembley.
Godfornøjelse med Spurs sidste kamp på det engelske national stadion!

Bemærk: Odds kan ændre sig!
Tilmeld dig i dag