Spurs mod Chelsea: Mest værdi i at tro på Mourinho

Redaktionen giver tommel-op til et spil på Spurs

Den engelske liga cup, Carabao Cuppen, fortsætter ind i sin fjerde uge, og redaktionen mener, at der er god værdi i et spil på Spurs, når de tager imod Chelsea tirsdag aften.

Chelsea er ikke et hold, man umiddelbart bør sætte sin lid til på udebane til så relativt lave odds. Heller ikke selvom de har vundet deres sidste fire kampe mod Spurs.

Tottenham Hotspur - Chelsea
1: 3.90 X: 3.95 2: 1.98

Vender Alli tilbage i travl periode for Spurs?

Spurs sigter mod deres 25. liga cup kvartfinale, en rekord kun overgået af rivalerne fra Arsenal (28). Men skyen fra VAR-kampen mod Newcastle vil hænge over Jose Mourinhos hoved.


Hans interview før kampen kan godt gå hen og blive særdeles underholdende. VAR vil uden tvivl være et emne, men det samme vil antallet af kampe, som Mourinho skal stille hold til for tiden. Tirsdagens kamp kommer i slipstrømmen på søndagens, mens opgøret mod Maccabi Haifa i Europa League finder sted mindre end 48 timer senere. Og nå ja, så venter Manchester United jo også i weekenden.

Det kan måske give nogle svar omkring fremtiden for Dele Alli, som endnu engang blev fuldstændig udeladt i opgøret mod Magpies. Om han er med i truppen mod Chelsea vil med garanti trækker overskrifter, men Mourinho har gennem årene haft godt styr på netop denne turnering.

Lampards forsvarsproblemer forsvinder ikke af sig selv

Mens Spurs' problemer i weekenden handlede om VAR-afgørelser, udsprang Chelseas i dødbolde og chokerende ringe forsvarsspil. Fejl på fejl i første halvleg mod West Bromwich fremhævede endnu engang Frank Lampards akilleshæl. Det er såre simpelt: De kan ikke forsvare.


Basale fejl fra Marcos Alonso og Thiago Silva gav West Brom muligheden for at bringe sig langt foran, og de her problemer bliver ved med at hjemsøge Chelsea. Kepa i målet var bestemt en del af problemet tidligere, men eftersom han slet ikke var på banen, kan han ikke få skylden denne gang.

Frank Lampard looks up 1280.600x338.jpg


West London klubben skal dog have ros for at gennemtrumfe et comeback, tilmed sikret af tre mål fra egenudviklede spillere i Mason Mount, Callum Hudson-Odoi og Tammy Abraham.

Chelsea er afgjort et stærkt angrebshold, men deres modstandere vil altid få chancer mod dem, hvilket hænger godt sammen med, at de kun har holdt buret rent i en enkelt udebanekamp ud af de seneste 21 i Premier League. Det var så til gengæld mod netop Spurs.

Odds på kampen

I skrivende stund giver Tottenham overraskende nok hele 3.90 gange pengene igen på Spillebørsen, mens en sejr til Chelsea giver sølle 1.98.


Nyheder om holdene vil altid have en stor indflydelse på udviklingen på Spillebørsen, og tirsdag aften kan billedet sagtens være et helt andet. Måske prøver markedet at forudsige, hvordan Mourinho vil sætte holdet med torsdagens Europa League kamp in mente? Men at forudsige, hvad Mourinho foretager sig, er ikke en nem opgave.

Uanset hvad er Chelsea ikke et hold, man umiddelbart bør sætte sin lid til på udebane til så relativt lave odds. Heller ikke selvom de har vundet deres sidste fire kampe mod Spurs.

Uafgjort intet spil og Dobbeltchancen er to muligheder, man kan overveje for hjemmeholdet. Sidstnævnte giver dig to udfald til odds omkring 2.00. Det handler i sidste ende om værdi, og med Chelseas problemer på banen er oddsene på dem simpelthen for lave - især med sæsonens hurlumhej-start taget i betragtning.

Markedet forventer mål - og masser af dem

Begge hold scorer er gået hjem i hver eneste kamp for Spurs denne sæson, herunder to kampe i Premier League og to i Europa League. For Chelsea er det sket to ud af fire kampe - De formåede ikke at score mod Liverpool, mens Barnsley ikke kunne score mod Chelsea.


Det er en skam, at prisen er presset så meget, for begge hold scorer til 1.59 giver ikke specielt meget mening. Chelseas frygtelige forsvarspræstationer og prangende angreb har bestemt sat sit aftryk på mål-markedet, ligesom det faktum at Lampards tropper har lukket flere Premier League udebanemål ind end noget andet hold siden starten af sidste sæson.

Over 2.5 mål ser heller ikke ud til at være specielt værdifuldt, og giver således kun pengene 1.63 gange igen. Selv over 3.5 mål er i den lave ende, til odds 2.62, og derfor holder redaktionen sig til et helt simpelt spil på Spurs som vindere, og glæder sig til at se mester-Mourinho snuppe en sejr over lærlingen Lampard.