Spilforslag: Sevilla kan tage point fra Barcelona

Tilmeld dig i dag
Se marked

Redaktionen gennemgår fredagens tre La Liga opgør, og tror på, at Sevilla kan hente en uafgjort hjemme mod mægtige Barcelona...

Sevilla - Barcelona
1: 4.10 X: 3.80 2: 1.98


Hvis Barcelona skal tabe point på deres vej mod La Liga-titlen, ligner fredagens opgør mod Sevilla det mest sandsynlige tidspunkt.

Der venter andre svære opgør for Barcelona i de kommende uger, når Quique Setiens mandskab skal op mod hold som Athletic Bilbao, Atletico Madrid og lokalderbyet mod Espanyol. Men alle disse kampe er på hjemmebane, om end det bliver for tomme tribuner på Camp Nou. Barcelonas udebaneform har været svag denne sæson, og Sevilla, der lige nu indtager tredjepladsen i ligaen, bliver en test, der kan vise, om det stadigvæk er tilfældet.

Med en 2-0 sejr over Leganes, vandt Barcelona tirsdag aften deres anden kamp, siden sæsonen blev genoptaget. Det var et opgør, som Barca i store træk kontrollerede med et mål i hver halvleg, men Leganes kom til to oplagte chancer før pausen, og et mere kynisk hold havde uden tvivl eksekveret på disse.

Efter at have genoptaget sæsonen med en sikker sejr over Real Betis, tabte Sevilla point ude mod Levante i mandags. Luuk de Jong bragte lige efter pausen Sevilla foran, men i kampens sidste minutter sendte Diego Carlos uheldigvis bolden i eget net. At smide sejren væk på den måde har uden tvivl været en bitter pille at sluge for Sevilla, der ellers var i kontrol under hele kampen.

Ikke desto mindre tyder Sevillas generelle præstationer på, at de bliver en besværlig modstander for Barcelona. Man kan sagtens argumentere for at sætte pengene på Barca med et sjældent set højt odds på 1.98, men alt i alt virker uafgjort til at have størst værdi med pengene 3.80 gange igen på Spillebørsen.


Granada burde ikke være underdogs

Granada - Villareal
1: 3.30 X: 3.30 2: 2.50

Både Granada og Villareal kan være godt tilfredse med deres form siden sæsonen blev genoptaget.

Villareal har vundet begge deres kampe 1-0, og er således i spil for kvalifikation til Europæisk fodbold. Det skal dog siges, at deres modstandere, Celta Vigo og Mallorca, begge kæmper for at undgå nedrykning.

Granada er bestemt en sværere modstander, og befinder sig da også kun to point efter Villareal i tabellen. De slog Getafe i første kamp efter pausen, og var mandag godt på vej til også at slå Real Betis 1-0, da kampen eksploderede i 85. minut og endte med et usandsynligt 2-2 resultat.

Granada er nu ubesejrede i syv kampe (fire vundne og tre uafgjorte), og det er svært at få øje på, hvorfor Villareal skulle være favoritter. Granada har tilmed vundet seks af deres sidste syv hjemmekampe, og med pengene 2.30 gange igen på et Draw No Bet virker de som et godt bud.

Meget på spil kan føre til mange mål

Mallorca - Leganes
1: 2.88 X: 3.05 2: 3.00


Denne kamp kan potentielt blive yderst dramatisk. Der kan nærmest ikke være mere på spil, end i denne seks-points kamp mellem to hold under nedrykningsstregen.

Espanyol har vist gode takter siden sæsonen blev genoptaget, mens Leganes nu befinder sig helt i bunden. Med et nederlag på hjemmebane til Valladollid efterfulgt af tirsdagens tabte kamp mod Barcelona, har de ikke hentet point i nogle af deres kampe siden pausen.

Mallorca ligger lige på en 18. plads i tabellen, og har ligeledes været så uheldige at skulle møde Barcelona, som slog dem 4-0, hvorefter de tabte til Villareal. Dette er dermed den første kamp, som Mallorca har kunnet gå ind til med en realistisk forhåbning om at vinde, for på den måde at slippe fri af de tre sidste pladser i ligaen.

Leganes vil naturligvis have nogenlunde samme tilgang til kampen. Med begge holds behov for point, må vi forvente, at både Leganes og Mallorca vil gå til stålet for at sikre en sjælden sejr. Et spil på at Begge Hold Scorer giver pengene 2.16 igen, hvilket virker særdeles værdifuldt.

Emil Häggqvist,