La Liga genstart: Barcelona er favoritter til titlen

Se marked

La Liga gør comeback I denne uge og vi kigger nærmere på hvert hold, hvorfor Barcelona er favoritter til titlen og hvem der er i fare for at rykke ud af det gode selskab...

1. Barcelona 58 point

Luis Suarez er blevet sin skade kvit og hans comeback kan medføre, at titlen havner i katalonien og FC Barcelona. Hvis sæsonen var forløbet normalt - uden corona - kunne det måske have været anderledes, specielt med tanke på Real Madrid som kun har 2 point op til Barcelona. Selvom Barcelona har haft en svingende sæson med trænerskifte, skader og uro på indre linjer, er de stadig det mest balancerede fodboldhold i La Liga.

Desværre kan corona-pausen have haft betydning for danske Martin Brathwaites muligheder, da han blev købt som erstatning i forbindelse med Luis Suarez langtidsskade. Det var ihvertfald vurderingen fra de fleste eksperter, men ifølge ham selv, er han langt fra færdig i Barca. Braithwaite startede den seneste og eneste kamp i La Liga for Barcelona tilbage i Marts mod Real Sociedad. Det diskuteres i spanske medier om det er forsvarlig at Messi, som pådrog sig en mindre skade i sidste uge, skal starte mod Mallorca. Noget som kan åbne døren for Martin.

Barca ligger ud mod Mallorca lørdag aften. Lige nu får man odds 1.67, hvis catalanerne render med La Liga-trofæet.

gettyimages-1202571906-594x594.jpg

2. Real Madrid 56 point

Kongeklubben skal ikke spille på deres vanlige omgivelser på Bernabeú, når ligaen begynder, men skal i stedet spille på deres træningsanlæg Valdebebas. Uden fans kan det givetvis påvirke spillerne - og udeholdene kan nok muligvis også drage fordel af, at det ikke er på Bernabeú - det ihvertfald læringen fra Bundesligaen.

Før pausen var Kongeklubben inde i en mindre formkrise, hvor man tabte til Betis og Levante, spillede uafgjort med Celta og tabte til Manchester City i Champions League. Selvom man i samme periode vandt El Clásico er det de dårlige resultater, som skinner igennem.

Eden Hazard og Marco Asensio er angiveligt oppe i omdrejninger igen, hvilket kan styrke Zinedine Zidanes forhåbninger om at indhente Barcelona. Hvis de gør det, får man odds 2.36.

3. Sevilla 47 point

Sevilla på tredjepladsen har gang i en god sæson, som Julen Lopetegui kan være meget godt tilfreds med. Han har indført en boldebesiddende, men meget direkte spillestil som ligger godt til Sevillas spillere, der dog måtte se sig slået i sidste kamp af nedrykningstruet Celta Vigo. Sevilla kan næppe kæmpe med om mesterskabet (@ 220), men kan godt ende i top4 til odds 1.43.

4. Real Sociedad 46 point

Før pausen var Sociedad La Ligas helt store oplevelse med en skræmmende offensiv orkestreret af norske Martin Ødegård, svenske Alexander Isak og spanske Mikel Merino. Sociedad håber naturligvis at bevare 4. pladsen og Champions League kvalifikation - men med kampe mod Real Madrid, Sevilla, Atletico Madrid og Getafe skal der en god portion held til før det kan lykkedes. Hvis Sociedad ender i top4 får man pengene 2.66 gange igen.


5. Getafe 46 point

Getafe er - ligesom Sociedad - en af La Ligas store oplevelser og indtager en meget fortjent 5. plads med et spillermateriale, som man umiddelbart ikke ville tro skulle blandede sig i toppen af La Liga. Det aftvinger naturligvis respekt for manager Josa Bardalas, som ovenikøbet har et taknemligt kampprogram, som blandt byder på kampe mod Granada, Espanyol, Eibar og Valladoilid. Alle hold de kan Getafe slå på dagen.

Jeg tipper Getafe til at slutte i top4 til odds 2.70.

6. Atletico Madrid 45 point

Diego Simeone er gledet ned i sub-toppen og det er langt fra sikkert Madrid-klubben sikrer sig Champions League til næste sæson. Selvom man kun har 1 point op til top4, har der været for mange udsving i ligaen og før pausen blev det til to uafgjorte i træk mod henholdsvis Espanyol og Sevilla. Det er meget kendetegnende for Atletico i år: de har smidt mærkelige point i løbet af året med alt for mange uafgjorte mod hold fra den nedre del af tabellen - det er faktisk blevet til hele 12 krydser, som er rekorden i La Liga. Deres direkte konkurrenter fra Sociedad og Sevilla har kun henholdsvis 4 og 8 uafgjorte.

Simeone skal lære sine spillere at score flere mål ellers kommer de ikke i top4. Hvis de gør, får man odds 1.45.

7. Valencia 42 point

Dansker-klubben er blevet en smule bedre de sidste par sæsoner og var i år med i Champions League. Det er stadig langt fra nivaeuet i 00erne og Albert Celades står foran en svær opgave, hvis klubben skal i top4 igen. Deres første kamp kan blive definerende, når de skal en tur til Real Madrid.

Hvis Daniel Wass og co. ender i top4 får man odds 8 på Betfairs Spillebørs.

gettyimages-1136319430-594x594.jpg

8. Villareal 38 point

På trods af tre nederlag i træk ligger Villareal stadig akkurat i sub-toppen i La Liga og kan med lidt held stadig nå Europe League pladserne. Med spillere som Moreno, Cazorla, Alcácer and Bacca bør Villareal kæmpe med til det sidste.

9. Granada 38 point

Den lille klub i Andalusien, med de kinesiske ejere, er efterhånden fast bestanddel i La Liga selvom de ikke har meget at spille for. Med syv point op til Europe League og 14 point er der ikke meget der tyder på hverken Europa eller nedrykning.

10. Athletic Bilbao 37 point

Basker-klubben er i Cope Del Rey finalen og skal der igennem satse på at komme i Europa næste år. Athletic er uforudsigelige med alt for mange udsving, men sluttede godt af før pausen med 2 sejre i træk over Villareal (0-1) og Valladolid (4-1). Hvis pokalen skal i hus er de afhængige af deres to bedste spillere Raul Garcia (9 mål) og Inaki Williams (6 mål) stempler ind i finalen.

11. Osasuna 34 point

Osasuna har en fantastisk hjemmebane, men uden tilhængernes tilstedeværelse kan det blive fugl eller fisk for Rojiilos, De er også yderst afhængige af Chimmy Avila, der sidder ude med en skade, men generelt er en godkendt sæsonen næsten slut for Osasuna.


12. Betis Sevilla 33 point

Betis er sæsonens store skuffelse i forhold til spillermaterialet, som tæller Canales, Carvahlo, Borja og Fekir. Desværre har stjernerne slet ikke fungeret som en enhed, men potentialet er der ingen tvivl om. Betis har for langt til både nedrykning og Europe League til, at det rigtigt bliver spændende i år.


13. Levante 33 point

Med 33 point ligger Levante også lidt i ingenmandsland og det ligner en gentagelse af sidste sæson, hvor klubben endte som nr. 15. Sidste år havde Levante ligaens dårligste defensiv, men det er blevet en smule bedre i år, selvom de stort set aldrig holder et clean sheet, på trods de råder en af ligaens bedste målmænd i form af Aitor.

14. Alaves 32 point

Deportivo Alaves har kun tabt to gange i 2020 og det gode run betyder, at de så småt har lagt afstand til nedrykningsstregen. De fleste hold ved Alaves aldrig er noget nemt hold at møde, som både kan forsvare samt score mod de fleste hold. Cheftræner Asier Garitano har en atypisk spillestil ift. La Liga, der minder mere om Premier League med en meget direkte og ikke-bold-besiddende filosofi. Det kan blive svært at bibeholde den filosofi med succes, når Alaves skal spille i de varme eftermiddagsstimer, hvor ekstrem varme tyåisk tilgodeser boldebesiddende hold.

15. Valladolid 29 point

Valladolid er et af de hold, som godt kan være bekymret for pludselig i et kedeligt nedrykningsdrama. Specielt den direkte duel mod Leganes (19 pladsen) i weekenden bliver altafgørende for oprykkerne. Valladolid har bare fire point ned stregen og udover Leganes møder de også Celta Vigo, der også er nedrykningstruet. Der venter nogle drabelige opgør for den lille klub, som giver odds 4 i tilfælde af nedrykning.

16. Eibar 27 point

Eibar, med bare 27.000 indbyggere, har været et interessant bekendtskab i La Liga. Klubben vil spille sprudlende og offensiv fodbold, men det koster i den anden ende af banen for Eibar. De er meget afhængige af den 36-årige Charles, som skal finde målene frem, hvis de skal overleve. Eibar mangler nemlig stadig at møde stærke modstandere som Real Madrid, Getafe, Valencia og Bilbao. Rykker Eibar ud får man pengene 3.25 gange igen.

17. Celta Vigo 26 point

Celta med Pione Sisto i stalden har haft en forfærdelig sæson i det spanske. Før pausen havde de fem kampe uden nederlag og hvis det fortsætter, bør de snildt se sig fri af nedrykning, selvom de kun har 1 point ned til Mallorca. Deres kampprogram tæller en del midterhold og defor tror jeg, at det bliver til endnu en sæson for Celta og Sisto.

18. Mallorca 25 point

Cheftræner Vicento Moreno har gjort det udmærket i på øen med tanke på de fleste af spillerne var med til at rykke dem op sidste år fra Segunda. Deres sejr over Eibar før pausen var uden tvivl godt for selvtilliden, men med deres tvivlsomme spillermateriale tror jeg de rykker ud af La Liga. Hvis de gør, får man odds 1.30 på Spillebørsen.

19. Leganes 23 point

Den lille by i nordspanien ligner en nedrykker, selvom det har været en god historie for fodboldromantikerne. Salget af Braithwaite og Youssef En-Nesyri, - udenfor transfervinduet - var nok definerende for Leganes' La Liga flirt. Leganes har dog et fint kampprogram, som blandt andet tæller direkte konkurenter i form af Eibar og Valladolid. Hvis Leganes rykker ned får man odds 1.49

20. Espanyol 20 point

Den traditionsrige Barcelona-klub har seks point op til redning og der skal noget ekstraordinært held til, hvis cheftræner Abelardo skal vende skuden. Heldigvis møder de nogle af deres direkte konkurrenter, men kun sejre tæller. Hvis Espanyol rykker ud, får mange pengene 1.22 gange igen.

Søren Juhl,