Kan oprykkerne fra Vejle hente point mod mesterskabsfavoritter?

Tilmeld dig i dag

I weekenden lyder startfløjet til anden runde i den nye Superliga-sæson. Hvor første runde bød på skuffende resultater til guldfavoritterne fra FCM og FCK, hev Brøndby IF en sejr hjem. Det samme gjorde Vejle BK i sin comebackkamp i den bedste danske fodboldrække. På søndag mødes netop de to traditionsklubber på Vestegnen. Vi giver dig optakt og odds til dette opgør her!

Én kamp, én sejr. Sådan går både Vejle BK og Brøndby IF ind til søndagens kamp på de blågules hjemmebane. Det betyder dog ikke, at de mange fans, der plejer at være til Brøndbys hjemmekampe, kan se frem til en kamp med ens styrkeforhold. Alexander Zornigers mandskab er klare favoritter. Punktum.

Om oprykkerne fra Vejle BK, der ikke har spillet Superliga-fodbold i rigtig mange år, kan give sidste års sølvvindere kamp til stregen, vil kun tiden vise. Lad os kigge lidt nærmere de to mandskaber.

På den ene banehalvdel finder vi Zornigers mandskab. Det var måske ikke det mest prangende spil, de diskede op med mod Hestene fra Randers, men uden at spille drømmefodbold formåede de alligevel at udnytte de chancer, de trods alt spillede sig frem til, og det i sig selv vidner jo også om et vist niveau.

Brøndby rejste hjem fra Randers med en 0-2 sejr, og det blev til både scoring og en assist af den nyindkøbte angriber Ante Erceg, hvilket må betegnes som en godkendt debut. Og mon ikke de mange Brøndby-fans drog et lettelsens suk ved den start for den nye kroatiske angriber, der har noget at leve op til, efter at den scorende Brøndby-darling Teemu Pukki er skiftet til Norwich.

I den anden ende gik det også fint for den nyindkøbte målmand Marvin Schwäbe, der ikke lukkede nogle mål ind, samt det unge talent Joel Kabongo, der fik sin Superliga-debut og kvitterede for tilliden med en solid præstation i forsvaret. Selvom de blågule fra Vestegnen ikke viste det mest prangende spil, er man ikke i tvivl om, at holdet har potentiale til at spille med om medaljer, og vi har da også til gode at se, hvad Alexander Zornigers drømmekøb, Dominik Kaiser, kan bidrage med på den centrale midtbane.

Mon ikke Vestegnens stolthed kan få Brøndby stadion i kog og overmatche oprykkerne. Hjemmeholdet vil formentlig blæse til angreb med den sædvanlige overfaldsfodbold, som vil lægge et tungt pres på det urutinerede Vejle-hold. Kampen om midtbanen er altid afgørende i fodbold, og her har Zorniger masser af kvalitet at vælge imellem, men hvor en sikker starter må formodes at være midtbanestyrmanden Christian Nørgaard.

Underdogs fra Jylland
På den anden banehalvdel finder vi Adolfo Sormanis mandskab. Et urutineret hold i Superliga-regi, men med en sejr på 3-1 i bagagen fra deres debutkamp mod Hobro, må vi formode, at Vejle Boldklub entrerer Brøndby Stadion med selvtillid, hvilket bestemt ikke må undervurderes i fodbold. Der venter dog en noget hårdere modstander i søndagens kamp, og skal Vejle BK have en chance for at tage point med hjem til Jylland, skal de stå godt i defensiven for at kunne modstå det stærke presspil, som vi ved, Brøndby mestrer.

I Vejle-lejren døjer de dog lidt med skadede spillere, så det er endnu uvist, om den ellers vigtige midtbanespiller Nicolaj Madsen, der har Superliga-rutine fra HB Køge og Sønderjyske, når at blive klar mod de blågule. Ellers viste Arbnor Mucolli, der har spillet U18-landskampe for Danmark, flot spil med godt overblik mod Hobro, og kan han finde det frem igen, kan det give problemer for hjemmeholdet.

Hos Betfair tror vi dog ikke på overraskelsen. Med den kvalitet Zornigers trup - trods sidste sæsons nedsmeltning - bestrider vil det undre os meget, hvis de ikke kan juble over en sejr søndag aften. Derfor spilles en blågul sejr til odds [1.28], uafgjort til odds [5.5], mens en sejr til de rødhvide underdogs fra Jylland står til odds [10.5].

Rigtig god kamp!

Bemærk: Odds kan ændre sig!
Tilmeld dig i dag