Hvordan vil oprykkere og sidste års bundhold klare sig i Premier League?

Tilmeld dig i dag

Vi giver dig her 4. og sidste del af vores Premier League-optakt. Vi sætter spot på oprykkerne og sidste års bundhold, og giver dig vores bud på, hvordan holdene i ligaens tunge ende vil klare sig denne sæson.

Huddersfield
Den svære sæson to begynder lørdag for danskerklubben, der har Mathias 'Zanka', Jonas Lössl og Philip Billing i truppen. Og igen i år bliver det en kamp for overlevelse for de blå- og hvidstribede. Klubben har ikke forstærket sig synderligt til den kommende sæson, og i forvejen var det ikke Premier Leagues bedste og bredeste trup, som manager David Wagner har rådet over det forgangne år.

Til gengæld har man formået et bevare holdets fundament, og det giver selvfølgelig en kontinuitet, som kan komme mandskabet til gode. Spørgsmålet er så, om holdet har den fornødne kvalitet til at kunne begå sig i den benhårde fodboldliga. Sidste år blev det til en 16. plads på trods af, at holdet var det mest målfattige i ligaen sammen med Swansea. Hos Betfair er vi ikke så optimistiske på Huddersfields vegne. Til odds [1501.0] er kun Cardiff en mere usandsynlig som engelsk mester.

Southampton
Videre til en anden klub der også har danskere på holdkortet, nemlig Southampton. Pierre-Emile Højbjerg har fået selskab af Jannik Vestergaard, der er skiftet fra tyske Borussia Mönchengladbach for hele 25 millioner euro, svarende til 190 millioner danske kroner. I Southamptons sidste testkamp før sæsonstarten søndag mod Burnley mødte holdet netop Mönchengladbach, som de tabte til 0-3.

Men én ting er testkampe, noget andet er, når der er livsvigtige point på spil. Det skal blive spændende at se, om The Saints kan klare sig bedre end sidste sæson, hvor de blot var sølle tre point fra nedrykning. Ud over Vestergaard har klubben forstærket sig med Stuart Armstrong, Mohamed Elyounoussi, Angus Gunn og den nu forhenværende Liverpool-angriber Danny Ings, som blev hentet lige inden transfervinduet lukkede i. Hos Betfair tror vi på en bedre sæson for The Saints, uden at de bliver et hold, der blander sig i subtoppen. Southampton som vinder af Premier League spilles til odds [501.0].

Wolverhampton
Nu tager vi fat på oprykkerne, og det første hold i rækken er Wolves, der har været i gang med at opruste for at gøre sig klar til Premier League. Klubben har hentet Benik Afobe i Bournemouth, og derudover har den portugisiske manager Nuno Espírito Santo forstærket sig med spillere fra FC Porto, Benfica, Sporting Lissabon. Santo har også sikret sig underskriften på den rutinerede midtbanemand Joao Moutinho, der kommer til fra Monaco.

I sidste sæson vandt Wolverhampton Championship i suveræn stil med ni point ned til Cardiff på andenpladsen. Hos Betfair tror vi, at Wolves med deres stærke og brede trup kan tage noget af det momentum med ind i Premier League og gøre det ganske fornuftigt. Championshipvinderne står de til odds [251.0] som vindere af ligaen.

Cardiff
Championships andenplads er formentlig det hold af oprykkerne, som vil få det sværest i sæsonen. Det kom som en overraskelse for de fleste, at de overhovedet rykkede op, men nu står de her og skal igen overraske. Helt i front har de danske Kenneth Zohore, og han er manden, der skal stå for målscoringen. I sidste sæson blev det til ni scoringer fra den store dansker, hvilket ikke er skræmmende, når den nu står på Premier League. Den walisiske klub har ikke de samme økonomiske muskler som mange af de andre hold i ligaen, og derfor kan de naturligvis heller ikke tiltrække de største profiler. Hen over sommeren har man blandt andet hentet Josh Murphy, Bobby Reid og senest Victor Camarasa, der kommer til klubben på en lejeaftale fra Real Betis. Hos Betfair tror vi, at mandskabet fra Wales får store problemer med at klare tilværelsen i den bedste engelske række.

Fulham
Ved at besejre Aston Villa i den afgørende playoff-kamp sikrede Fulham sig deres tilbagevenden til Premier League efter fire års fravær. The Whites har været gode på det netop overståede transfermarked. Klubben har først og fremmest sikret sig Aleksandar Mitrovic permanent. I sidste sæson var han en aldeles vigtig spiller for holdet, da han passer perfekt ind i manager Slavisa Jokanovic' spilsystem. Med sine 12 mål på bare 18 kampe viste den store angriber hurtigt sit værd på den lejeaftale, han var hentet på i forårssæsonen.

Derudover har klubben forstærket holdet med spillere som André Schürrle, Maxime Le Marchand og Fabricio Agosto - spillere som giver forhåbninger om, at klubben ikke behøver at ligge og rode i den tunge ende af tabellen. Hos Betfair står de til odds [251.0] som vindere af Premier League.

Bemærk: Odds kan ændre sig!
Tilmeld dig i dag