Hvem skal kigge op, og hvem skal kigge ned i Premier Leagues midterfelt?

Tilmeld dig i dag

I 3. del af vores optakt til den nye Premier League-sæson kigger vi nærmere på de hold, der sluttede sidste sæson fra nummer 11 til 15. Læs med og bliv klogere på, hvem der har potentiale til mere - og hvem der ikke har!

Crystal Palace
Sidste sæson begyndte ganske forfærdeligt for Crystal Palace. Holdet lagde ud med syv nederlag i de første syv kampe, og manager Frank Deboer blev fyret efter de første fem. I stedet satte den erfarne Roy Hodgson sig i trænersædet, og han endte med at blive en sand redningsmand. Den nye manager reddede ikke bare Palace, men sørgede faktisk for en fin slutplacering som nummer 11.

Roy Hodgson har meldt ud, at det igen handler om overlevelse, men kigger man på hans mandskab bør de kunne kigge opad - og ikke nedad - i tabellen. En spiller som Wilfried Zaha har udvist kæmpe potentiale i London-klubben, og han bliver ganske interessant at følge. Zaha er driblestærk og en konstant trussel mod de fleste hold i Premier League. Kan de også få Christian Benteke i gang råder de over en offensiv, som ingen af de andre midterklubber i ligaen kan konkurrere med. Hos Betfair giver vi odds [501.0] på, at de vinder Premier League.

Bournemouth
I går slog Bournemouth klubbens egen rekord på transfermarkedet. For 208 millioner kroner sikrede klubben sig den colombianske landsholdsspiller Jefferson Lerma, der skifter fra spanske Levante. Midtbanespilleren råder over en god fysik og er stærk i det defensive arbejde. Han kan derfor vise sig at blive en stor gevinst for Bournemouth, der for to år siden rykkede op i Premier League for første gang.

Netop defensiven er det springende punkt for mandskabet, der sidste år lukkede 61 mål ind, hvilket er for mange, hvis de skal forbedre deres placering. Hos Betfair har vi ikke den store tiltro til The Cherries, og vi tror, at mandskabet skal kigge mere nedad end opad i tabellen. Bournemouth som engelske mestre står til odds [1001.0].

West Ham
Den traditionsrige London-klub har været aldeles aktive på transfermarkedet op til sæsonen. Manager Manuel Pellegrini har blandt andet forstærket holdet med Jack Wilshere og Felipe Anderson, mens uruguayaneren Maxi Gómez angiveligt også er på vej, forlyder det i den spanske presse.

Indkøbene giver forhåbninger om en bedre sæson end den forgangne, ligesom Pellegrini har vist sig som en resultatstærk manager tidligere i de klubber, han har stået i spidsen for. Den chilenske manager har bebudet, at holdet vil spille angrebsfodbold, og umiddelbart passer det også bedre til West Ham end det defensive spil, som tidligere managere har praktiseret i klubben. Hos Betfair tror vi, at London-klubben har gode muligheder for at spille sig i top 10. Spiller man på, at holdet bliver engelske mestre, får man odds [401.0].


Watford
Kan Watford få samme sæsonåbning som sidste år - ja så har de gulblusede gunstige forudsætninger for en god sæson. Holdet tabte kun ét af de første otte opgør, men tabte efterfølgende pusten som sæsonen skred frem.

Watford råder over en stærk midtbane med spillere som Cleverley, Doucoure og Chalobah, men til gengæld har man sagt farvel til Richarlison, der sidste sæson var en af holdets vigtigste spillere. Som erstatning er Gerard Deulofeu købt ind fra Barcelona, og han har et kæmpe potentiale, men spørgsmålet er, om han kan forløse det. Hos Betfair tror vi, at det kan blive afgørende, at han kommer i gang, hvis Watford skal gå en god sæson i møde. Holdet har i den forgangne sæson haft problemer med at finde vej til netmaskerne, og det skal der selvfølgelig laves om på, hvis de skal forbedre sidste års 14. plads. Holdets mesterskabschancer har vi sat til odds [1001.0].

Brighton
I denne uge blev den nu forhenværende Esbjerg-spiller Anders Dreyer præsenteret i Brighton. Sidste års 15. plads har i det hele taget handlet en del på transfermarked og blandt andet hentet Florin Andone og Alireza Jahanbakhsh til klubben. De offensive indkøb skal sikre flere Brighton-mål i den kommende sæson, men der er nok ingen tvivl om, at sydenglænderne skal spille for at undgå nedrykning. Brighton var nyoprykket i sidste sæson, og man taler tit om, at sæson to er en hurdle at komme igennem helskindet. Anders Dreyers nye klub har vi sat til odds [1001.0] som vinder af Premier League.

Bemærk: Odds kan ændre sig!
Tilmeld dig i dag