Hvem er næste træner på blokken: Odds på Arteta styrtdykkede søndag

Kan Arteta være på vej væk fra Emirates?

Oddsene på at Mikel Arteta bliver næste Premier League træner, der mister sit job, blev væsentligt lavere efter Arsenals nederlag til Wolves søndag. Allegri er favorit til at snuppe hans plads, hvis det sker.

At lave mål er i særdeleshed et problem for Arsenal, der kun er kommet på tavlen en enkelt gang i de seneste tre ligakampe.

Da Arsenal søndag tabte 1-2 hjemme mod Wolves, faldt oddsene på Mikel Arteta som næste Premier League træner til at blive fyret ikke overraskende. Således kunne man tidligere få pengene hele 50 gange igen, hvis Arteta blev sendt på porten, mens man nu kun får pengene 11 gange igen.

Ender det med at ske, er Massimiliano Allegri den umiddelbare favorit til at overtagen posten, til odds 2.7. Den tidligere Juventus træner har været arbejdsløs siden han forlod Den gamle dame, hvor han vandt fem Serie A titler og tog dem hele vejen til finalen i Champions League to gange.

Thomas Tuchel, som lige nu er på en svær opgave i PSG, giver pengene 4.33 gange igen, mens den tidligere Arsenal kaptajn Patrick Vieira giver odds 6.0.

Mauricio Pochettino giver pengene 19.0 gange igen, hvis han skulle lave et sensationelt comeback i trænerrollen, og overtage roret for sin tidligere klub Spurs' rivaler Arsenal.

Kan Arteta stoppe blødningen hos Arsenal?

Arsenal har kun fået et enkelt point med fra deres seneste tre Premier League kampe, og de har nu tabt to kampe i streg på hjemmebane.


I nederlagene til Wolves og Aston Villa har det set ud til, at Arteta ikke har nogen som helst ide om, hvordan han skal få holdet tilbage på fode igen, når først de er kommet bagud i en kamp. At lave mål er i særdeleshed et problem for holdet, der kun er kommet på tavlen en enkelt gang i de seneste tre ligakampe.

Arteta overtog tjansen sidste december og vandt FA Cuppen i slutningen af hans første sæson. Men lige nu roder klubben rundt på en 14. plads i Premier League efter at have tabt halvdelen af deres kampe i denne sæson.

Sædet brænder under Wilder

Selvom det ikke lyder opløftende for Arteta, indikerer oddsene dog trods alt, at han stadigvæk har længere snor end flere af hans trænerkolleger i den bedste engelske række.


Chris Wilder, hvis Sheffield United mandskab indtager den absolutte sidsteplads i tabellen, er storfavorit til at blive første træner med en fyreseddel til pengene 2.63 gange igen.

Chris Wilder pensive 1280.600x338.jpg

Han følges af West Broms Slaven Bilic og Scott Parker i Fulham, der begge giver pengene 6.0 gange igen. Ole Gunnar Solskjaer giver stadigvæk kun pengene 7.0 gange igen, selvom Manchester United nu har vundet tre ligakampe i streg.