Europa League: Inter er favoritter til trofæet før semifinalerne

Manchester United er blevet overhalet i spil på Europa League-vinderen af Inter forud for semifinalerne søndag og mandag.

Kan Lukaku føre Inter til titlen?

Inter Milan er nu favoritter til at vinde Europa League hvis man kigger på betfairs Spillebørs.

Det italienske hold er i skrivende stund røget ned på odds 2.82, efter de slog Bayer Leverkusen i kvartfinalerne sidste mandag.

De har dermed overhalet Manchester United, der ellers længe har været favoritter på Spillebørsen, men som nu er oppe på odds 3.20 for at vinde turneringen.

The Red Devils så trætte ud i deres kvartfinalekamp mod FC København, og vandt kun i overtiden takket være et straffespark, som Brundo Fernandes sendte i nettet.

Sevilla bliver en seriøs test for United

Næste kamp for United bliver Sevilla. Det spanske hold, som sluttede på fjerdepladsen i La Liga, udspillede Wolves i deres kvartfinaleopgør, og kan blive en svær modstander for United.


Fernandes Running 1280.600x338.jpg

United er ganske vist Spillebørsens favoritter til at vinde kampen, med pengene 2.62 gange igen, mens Sevilla giver pengene 3.15 gange igen. Som oddsne dog indikerer, er tiltroen til det engelske mandskab ikke den største.

Det virker til, at Manchester United er begyndt at kunne mærke følgerne af deres lange sæson, og Ole Gunnar Solskjaer har i høj grad sat sin lid til de samme spillere siden sæsonens genopstart i juni.

Mulig payback i vente for Lukaku

Inter spillet mod Shakhtar Donetsk i mandagens semifinale. Antonio Contes mandskab er solide favoritter på Spillebørsen, og giver pengene 1.80 gange igen som vindere i ordinær spilletid.


Den tidligere United angriber, Romelu Lukaku, scorede mod Leverkusen sit 31. mål for de sort- og blåstribede, efter han sidste august skiftede Manchester ud med Milan.

Muligheden for at belgieren kan blive Uniteds onde ånd i Tyskland er bestemt til stede, og han vil med garanti elske at kunne hamre et par mål ind mod holdet, der lod ham gå.

Før det kan blive en realitet, skal United dog lige tage hånd om et stærkt Sevilla-hold.