EL-gruppespillet: Vil de danske hold kvalificere sig?

Tilmeld dig i dag

Hele tre danske hold jagter Europa League-gruppespillet, men der er hård mostand i vente. Vi giver dig optakten til torsdagens playoff-kampe lige her!

Svær, sværere, sværest. Sådan kan man karakterise modstanden, som FC Midtjylland, Brøndby og FC København står over for i Europa Leagues playoff-runde. På torsdag kæmper de tre topklubber for at skabe sig det bedst mulige udgangspunkt til returopgørene på dansk jord. FCM møder de svenske mestre Malmø FF, Brøndby møder belgiske Genk, mens FCK skal til Bergamo i Italien, hvor Andreas Cornelius' Atalanta venter.

Atalanta-FCK
Vi begynder med sidstnævnte opgør, der må siges at være noget af en mundfuld for Ståle Solbakkens mandskab. FCK'erne var decideret uheldige ved lodtrækningen til den afgørende playoff-runde, hvor serie A-klubben kom op af bowlen. Atalanta sikrede sig avancement til playoff-runden ved at besejre israelske Hapoel Haifa 6-1 over to kampe, og den samlede sejr var aldrig i fare. Den tidligere FCK-topscorer Andreas Cornelius stod for den sidste scoring mellem de to klubber, men landsholdsangriberen er langt fra førstevalget hos norditalienerne.

Atalanta endte sommer nummer syv i Serie A sidste år, hvilket var lige præcis nok til, at holdet fik en plads i Europa League-kvalifikationen. Den nye sæson begynder først i aften, og det kan måske vise sig at være en lille ting, der taler til Løvernes fordel. FCK har en dag mere end Atalanta til forberede sig i, og derudover er københavnerne allerede et godt stykke inde i sæsonen.

I skrivende stund indtager Solbakkens mandskab førstepladsen i Superligaen, og spillere som Victor Fischer, N'doye og Rasmus Falk har vist meget stærke i offensiven. Efter de første seks runder i Superligaen lyder målscoren på 13-4, mens præstationerne også har været rimelig overbevisende i europæisk sammenhæng. Modstanden er dog en helt anden torsdag. Atalanta viste høj klasse i sidste års Europa League, hvor Lyon blev besejret 1-0 hjemme, mens de gav Everton en ordentlig lussing på 8-1 over to kampe.

Hos Betfair er Atalanta da også kæmpefavorit til at vinde det vigtige opgør mod FCK. Lige nu står en hjemmesejr til odds [1.4], mens det giver pengene [7.5] gange igen, hvis Løverne henter en sejr på Stadio Atleti Azzurri d'Italia.

Genk-Brøndby
Alexander Zorniger var mildest talt skuffet efter gårdagens nederlag til oprykkerne fra Esbjerg. Den tyske træner har nu tabt to Superliga-kampe i streg, og det er langt fra en optimal optakt til den vigtige playoff-kamp mod Genk på torsdag. Den belgiske modstander har fået en stærk start på sæsonen i Jupiler League med 10 point for fire kampe. Modsat Brøndby, der ikke har været i et europæisk gruppespil siden 2005, kommer Genk med nylig europæisk succes i bagagen.

Sidste år klarede holdet sig videre fra Europa League-gruppespillet, hvorefter de både vandt sekstendedelsfinalen og ottendedelsfinalen, inden et 3-4-nederlag til Celta Vigo betød, at kvartfinalen blev endestationen. Ligesom Brøndby var Genk også i aktion søndag. Her vendte det belgiske tophold 0-1 til 3-1 mod Charleroi bl.a. efter to scoringer af den 25-årige angriber Mbwana Samatta. Med de seneste - og tidligere - resultater in mente er Genk klare favoritter i det første opgør mod de blå-gule fra Vestegnen.

Det gør desuden ikke Brøndby-mandskabets chancer bedre, at Hjörtur Hermannsson ser ud til at være den eneste naturlige midtstopper, der er til rådighed i den svære udekamp. Mens Paulus Arajuuri og Benedikt Röcker frygtes ude af opgøret på grund af skader, afsoner Joel Kabongo karantæne efter det rødt kort, han fik tildelt torsdag mod Spartak Subotica. Hos Betfair står en Genk-sejr til odds [1.75], mens en udesejr til Brøndby giver odds [4.33].

Malmø-FCM
Det lykkedes hverken for FCM eller Malmø FF at spille sig i playoff-runden til Champions League. I stedet mødes de to hold nu i to afgørende kampe om at komme i Europa League-gruppespillet, og umiddelbart virker dette opgør helt åbent over to kampe. Malmø, der har Søren Rieks, Lasse Nielsen og Anders Christiansen på holdkortet, indtager p.t. en femteplads i Allsvenskan, hvilket umiddelbart ikke er synderligt skræmmende. Det er dog meget længe siden, at holdet har tabt i den hjemlige liga, og holdet er ved at finde det niveau, der gjorde dem til svenske mestre sidste sæson.

Midtjyderne er ligeledes ved at finde niveauet i Superligaen, hvor de efter en mindre god start er kravlet op på en tredjeplads efter AAB og FCK. Selvom Malmö FF på imponerende vis har vundet fire af de fem seneste mesterskaber i Allsvenskan, så skræmmer det ikke FCMs direktør på ledelsesgangen i Herning. Claus Steinlein har udtalt, at det vil være en skuffelse, hvis ikke midtjyderne går videre til gruppespillet - også selvom Malmø FF er en af Skandinaviens største klubber. De danske mestre slog da også Malmø for ganske nylig i en træningskamp, der endte 2-1 til Ulvene.

Hos Betfair er vi ikke i tvivl om, at denne kamp er den mindst svære set med danske briller. Det afspejler sig i oddsene, hvor vi i første omgang har Malmø som svage favoritter hjemme på Swedbank Stadion. En hjemmesejr står således til odds [1.9], mens man får pengene [3.8] gange igen på en midtjysk sejr.

God fornøjelse med opgørene!

Bemærk: Odds kan ændre sig!

Lasse Ryom,