Dimitar Berbatov: United er bagud, men kan stadig være med i titelræset

Bruno Fernandes var enestående mod Sheffield

Betfair Ambassadør Dimitar Berbatov mener, at Manchester Uniteds gode stime bliver overset, og ærgrer sig over Spurs forspildte muligheder mod Liverpool.

Manchester United lurer i skyggerne i øjeblikket. Folk holder ikke for alvor øje med dem, og de færreste betragter dem som reelle udfordrere til Liverpool, City og Spurs, som stjæler al fokus lige nu.

Det sluttede lykkeligt for Manchester United mod Sheffield United, men de Røde Djævle har stadig tendens til at besværliggøre tingene for sig selv. De har en fremragende udebanestatistik, men det er besynderligt, at de bliver ved med at komme bagud i deres kampe.

Så længe de vinder, er jeg dog ikke sikker på, at de går så meget op i det. Men jeg kan ikke lide det. Det virker som om, United har brug for, at modstanderen scorer, for at vække dem og komme i omdrejninger.

Jeg ser Rashfords mål på repeat

Mod Sheffield United, på nær lige fejltagelsen ved det første mål, mener jeg, at Solskjaers mandskab var det bedste hold på banen. De scorede nogle glimrende mål, og især Rashfords første var helt utroligt. Afleveringen, første berøring og afslutningen var alt sammen helt perfekt. Jeg har set det mål igen og igen. Det var gennemført fantasi-fodbold - smukt!


Det var en fantastisk berøring, for han mistede ikke farten, han sendte den ikke for langt væk. Det var bare perfekt. Han fik så meget power i sit skud, på grund af den måde han tog bolden ned og kontrollerede den, det var fremragende at være vidne til. Hans andet mål viste, hvor gode United kan være på kontra med deres fart og pasningsspil. Alt i alt mener jeg, at alle kan være ret godt tilfreds med den kamp.

United kan spille med om mesterskabet

Alle, som har noget at gøre med klubben, er naturligvis skuffede over at være blevet slået ud af Champions League. Men det er fortid, og lige nu går tingene godt for United i Premier League. Hvis de vinder den udskudte kamp, kan de rykke endnu længere op i tabellen, og efter min vurdering har de en god position til at gå efter titlen.


34c9f0edb861bbabbee6979580166b6c35b8a375.600x338.jpg

De lurer i skyggerne i øjeblikket. Folk holder ikke for alvor øje med dem, og de færreste betragter dem som reelle udfordrere til Liverpool, City og Spurs, som stjæler al fokus lige nu. Men der kan godt opstå nogle overraskelser i løbet af sæsonen, der gør, at United kan kæmpe om en topplacering, for det er et tæt løb i denne sæson.

De skal dog rette op på deres vane med at lukke et mål ind først, for når de skal møde et rigtigt stærkt hold, bliver det meget svært at vende kampen igen.

United gør det ganske pænt i ligaen indtil nu, og jeg mener, at de kan være fint tilfredse med deres præstation. Det helt store plus er, at de har en kamp til gode mod Burnley. Intet ondt om dem, men det er en kamp, hvor United bør tage tre point, hvilket vil være afgørende på det tidspunkt.

Spurs har ikke råd til at misse chancer i titelkampen

Spurs har glimrende spillere på deres hold, og når man har tre eller fire store chancer mod Liverpool, så er man nødt til at tage dem. Spurs skabte chancerne som et hold, men de er nødt til at eksekvere på dem i en kamp af den kaliber. Når du er oppe mod rivalen, skal den slags chancer gribes, ellers bliver man straffet - akkurat som Spurs blev det. De spiller god fodbold, de skaber chancer, men de er nødt til også at lave mål, når lejligheden byder sig.


Måske er der også lidt held involveret, og andre store hold, som eksempelvis Liverpool, brænder også chancer i nogle kampe. Men med den form, Spurs er i for tiden, forventer man, at de gør arbejdet færdigt. Kampens resultat gjorde ondt. Jeg bandede og svovlede derhjemme, da Firmino scorede. Nu må Spurs lægge kampen bag sig, og forsøge ikke at brænde flere chancer.