Champions League spiltips: Derfor kan Bayern München gå hele vejen

Bayern kan snart få meget mere at fejre
Tilmeld dig i dag

Bayern München har allerede vundet Bundesligaen og DFB cuppen, og redaktionen tror på, at de også har gode muligheder for at løfte Champions League trofæet.

Flick har forbedret Bayerns spil både med og uden bolden, og han har fået dem til at presse med højere intensitet, ligesom spilleglæden og de kunstneriske udfoldelser synes at være vendt tilbage.

Flicks tropper har udmærket sig

Man lærer ofte hvordan truppens forhold til en træner er, efter han har forladt klubben. Niko Kovacs afsked som boss i Bayern München efter nedslagtningen på 5-1 mod Eintracht Frankfurt i november affødte en hel række kommentarer, som svingede fra at være knapt så pæne til direkte at kritisere den tidligere træner.

Indflydelsesrige Thomas Müller påpegede, at Kovacs traktiske instruktioner efterlod Bayern-spillerne med en følelse af at skulle handle ind uden en indkøbsseddel, mens Joshua Kimmichs overdådige ros til Kovacs afløser, Hansi Flick, indirekte pegede på, at Kroatens håndtering af truppen havde været uklar. Kaptajnen Manuel Neuer pointerede, at forsvar, midtbane og angreb arbejdede meget tættere sammen efter Kovacs exit.

hansi flick 1280.600x338.jpg

Bedre over hele linjen

Flick har forbedret Bayerns spil både med og uden bolden, og han har fået dem til at presse med højere intensitet, ligesom spilleglæden og de kunstneriske udfoldelser synes at være vendt tilbage. Hans vedvarende positionsskift som eksempelvis at spille David Alaba som center-back, Joshua Kimmich som midtbanegeneral og den hurtige Alphonso Davis som angrebsivrig venstre back har i den grad betalt sig.

Det hjælper, at holdets rygrad har været bundsolid. Udover Alaba og Kimmichs eminente spil, har Neuer leveret sit yderste. Müller hjalp til med Bundesliga-rekorden på 21 assists, mens Robert Lewandowski bankede 34 liga-mål i kassen og scorede ti gange i Champions League. Sidstnævnte inkluderede desuden en Champions League rekord, da den polske spiller scorede fire mål på under 15 minutter, hurtigst nogensinde i turneringens historie.

Bavarianske giganter i knivskarp form

På et tidligt tidspunkt i Flicks styre lå Bayern på en syvendeplads i ligaen, syv point efter topholdet fra Borussia Mönchengladbach. Siden nederlaget på Borussia Park 7. december har Bayern kun tabt to point på 20 kampe, vundet DFB Cuppen og kommet tæt på Champions League kvartfinalerne med en 3-0 sejr over Chelsea på Stamford Bridge. De endte med et forspring på hele 17 point til Gladbach, og sluttede Bundesliga-sæsonen af med det bedste forsvar (32 mål indkasseret) og det bedste angreb (100 mål scoret).

Muller180520.600x338.jpg

I 2020 har Bayern scoret mindst tre mål i 14 ud af deres 22 kampe, og i samme periode spillede de 12 kampe uden at indkassere mål. Lewandowski scorede ti mål i sæsonens syv sidste kampe, og bare for at understrege hans pålidelighed, så har den tidligere Borussia Dortmund skyttes længste måltørke været blot to kampe. Han har spillet 49 kampe for både klub- og landshold siden August, og har scoret i 37 af dem.

Truppens bredde er nøglen til succes

Der er blevet udtrykt bekymring om Bayerns månedlange pause, men de er allerede oppe 3-0 fra første opgør mod Chelsea, og de kan bruge returkampen i München som kickstarter for resten af turneringen. Flick virker i hvert fald ikke bekymret, og det er sandsynligvis fordi, han ved, han har en bred trup med masser af muligheder.

Niklas Süle er tilbage efter en alvorlig knæskade, og han kan udfordre Alaba, Jerome Boateng og Lucas Hernandez om startpladsen på center-back positionerne. Thiago er ilgeledes kommet sig over sin lysken-operation, så Flick kan enten bede ham orkestrere midtbanen eller vælge den mere muskuløse og direkte Leon Goretzka. Philippe Coutinho skal ikke spille 90 minutter, men han har de kvaliteter, der kan afgøre en kamp som indskifter. Derudover er der masser af fart og færdigheder på fløjene hos Kingsley Coman, Serge Gnabry og Ivan Perisic.

Hvis det værste skulle ske, nemlig at Lewandowski blev skadet, kan GnabrDy træde til - han har scoret mindst ti ligamål i de seneste fire sæsoner for tre forskellige klubber. Den unge hollandske måltyv Joshua Zirkzee er blot endnu en valgmulighed for Flick, og han har allerede vist, at han har hang til at score vigtige mål på vigtige tidspunkter.

lewandowski fist pump 1280.600x338.jpg

På spillebørsen kan du lige nu få pengene 4.70 gange igen, hvis Bayern vinder Champions League, og 2.52 gange igen, hvis de når til finalen. Kun en total katastrofe mod Chelsea han afholde dem fra at nå kvartfinalen, og selvom de befinder sig i den svære halvdel af lodtrækningen (Man City, Juventus, Barcelona og Real Madrid er alle potentielle modstandere før finalen), så kan man sagtens argumentere for, at Bayern er det mest afbalancerede hold, som stadig er med i turneringen. De har en kløgtig træner, en femragende målmand, et pålideligt forsvar og midtbane, samt en hel række af muligheder i angrebet.

Emil Häggqvist,