Champions League spiltips: Derfor kan Barcelona gå hele vejen

Med den mængde erfaring, som Barca-truppen har, vil det være på egen bekostning at afskrive dem.
Tilmeld dig i dag

De fleste mener, at Barca er ude af form, men man skal aldrig undervurdere det catalanske storhold. Her får du argumenterne for, hvorfor Barcelona kan føje endnu en Champions League succes til samlingen.

Lionel Messi har en fremragende evne til at levere når situationen ser sværest ud

Lad os allerførst snakke om elefanten i rummet. Barca har spillet under niveau i en del kampe denne sæson, og har bestemt ikke levet op til forventningerne.

Men i hvad der velsagtens har været deres værste sæson i over et årti, har de trods alt stadig kun lige akkurat misset liga-trofæet i sæsonens sidste kampe.

I europæisk sammenhæng har de spillet fremragende, og med udsigt til en hel sæson uden trofæer, har de nu al den motivation et hold har brug for, for at kunne sætte alt på et bræt i hver eneste kamp, og sikre den samlede sejr.

Det er tydeligt, at træner og klub ikke passer sammen, men de har muligheden for at vinde på trods af Quique Setien - og ikke på grund af ham.

Lionel Messis bredside i slutningen af Osasuna-nederlaget sagde alt, og hans vrede, som ellers sjældent koger over i sådan en grad, er blot endnu en motiverende faktor for hans holdkammerater.

Napoli bliver en rimelig test, men hjemmebanefordelen - fans eller ej - vil være altafgørende.

Lionel-Messi-disappointed-1280.600x338.jpg

Spil for pladsen på holdet

Skuffelsen fra den fejlslagne sæson i La Liga står friskt i hukommelsen, og en række af førsteholdets spillere behøver nok heller ikke at få forklaret, at deres plads er i fare, hvis deres færd i Champions League ender ligeså skuffende, som i den hjemlige liga.

De eneste undtagelser må være holdets rygrad, Messi, Suarez, Busquets, Pique og ter Stegen - alle andre kan betragtes som aktiver.

Og der er ikke noget som frygten for at tilbringe tiden på bænken - eller det, der er værre - som kan bringe det bedste frem i en spiller.

Ousmane Dembele har været uden siden starten af februar, men er godt på vej til at vende tilbage før Barca møder Napoli i starten af august. Franskmanden træner hårdt, og vil være en stor hjælp for Quique Setien, i hvad der nu er de vigtigste kampe for klubben i denne sæson.

Han vil desuden være mere frisk end de fleste, hvilken giver ham en reel fordel i de en-mod-en dueller, som han uden tvivl vil havne i.

Den samlede kvalitet, som hele holdet besidder, skal uden at eksperimentere udnyttes fuldt ud af Setien, og ethvert hold, med Messi på, har stadigvæk en chance i turneringen.

Med eventuel undtagelse af Atlético Madrid har alle klubber, som stadigvæk er med i kampen om det eftertragtede trofæ, et ønske om at spille aggressiv og angrebsfuld fodbold. Og det er her, Barca har en fordel.

I et en-kamps scenarie, især hvis Barca får bragt sig foran, kan Messi dirigere det catalanske orkester til perfektion.

Han har en fremragende evne til at levere når situationen ser sværest ud, og selv i hvad der bliver kaldt en skuffende sæson for ham personligt, har han stadig slået rekorden ved at sikre sit syvende Pichichi topscorer-trofæ, og samtidig blive den første La Liga spiller i historien, som både har leveret 20 assists og 20 mål i den samme sæson.

Derudover har Barcelona ikke tabt i denne sæsons Champions League kampe til trods for flere svære modstandere, og i La Liga har de kun tabt tre gange siden starten af november.

Den formodede dårlige form er en myte.

I enhver anden sæson ville uafgjorte ude mod Sevilla og Celta Vigo og hjemme mod Atlético Madrid blive anset som helt acceptable resultater.

Outsidere til at vinde hele turneringen

I skrivende stund giver Barca pengene helt urimelige 12.00 gange igen på spillebørsen, hvis de skulle løbe afsted med Champions League trofæet. Det er svært ikke at forestille sig, at det bliver revideret, så snart Barcelona går videre til semifinalerne.

Det faktum, at ingen tilsyneladende anser Barca som en af favoritterne til at vinde det hele - trods deres åbenlyse kvaliteter - vil uden tvivl passe catalanerne perfekt.

Med den mængde erfaring, som hele truppen har, vil det være på egen bekostning at afskrive dem.

Emil Häggqvist,