Champions League spiltips: Derfor kan Atalanta gå hele vejen

Fem Atalanta-spillere har lavet ti mål eller derover

I vores sidste kig på bejlerne til Champions League trofæet, får du her begrundelserne for, hvorfor Serie As enormt underholdende og farlige outsidere, Atalanta, er så undervurderede på Spillebørsen.

De har ganske givet ikke et stjernespækket hold, der kan sammenlignes direkte med rivalerne i Champions League, men Europas mest underholdende hold giver smæk for skillingen.

I en æra hvor store summer og oppustede finanser har en direkte sammenhæng med succes på fodboldbanen, varmer det i hjertet at se en mindre klub med en ægte mulighed for at vælte Europas kæmper, og bade i Champions League hæderen.

Ja, Atalanta stammer ganske vist fra en lille by med omkring 120,000 indbyggere, har samlet et enkelt trofæ til skabet (1962 Coppa Italia) gennem deres 113-år lange historie, arbejder med Serie A's kun 13. højeste lønbudget. Men drengene fra Bergamo er seriøse udfordrere.

Gian Piero Gasperinis mandskab har allerede overgået deres rekord for flest point, ligesom de sprængte klubbens rekord for antal mål i Serie A. La Dea har hamret 19 flere mål ind end deres rivaler, herunder fem mod Milan og Parma, seks mod Brescia og syv mod Lecce, Torino og Udinese.

Efter at have overstået sidste kampdag i den hjemlige liga, har klubben fra Bergamo skrabet intet mindre end 98 mål sammen. Kun to hold i hele ligaens historie har scoret flere mål på en enkelt sæson, og det seneste af dem var AC Milan i 1950-51 sæsonen. Og det er intet tilfælde.

Atalanta slutter ligaen i top3 for anden sæson i træk - før det har klubben aldrig sluttet højere end fjerdepladsen i Serie A. De har ganske givet ikke et stjernespækket hold, der kan sammenlignes direkte med rivalerne i Champions League, men Europas mest underholdende hold giver smæk for skillingen med deres høje presspil og angrebsorienterede system.

Gian Piero Gasperini 1280.600x338.jpg

Gasperinis særegne stil

Da Gasperini ankom i 2016, kæmpede Atalanta en evig kamp mod nedrykning, og havde ikke sluttet i den øverste halvdel af ligaen i otte år. Hvad der er sket sidenhen, er en af de mest bemærkelsesværdige succeshistorier i europæisk fodbold, og La Deas iøjnefaldende stil har vundet dem rigeligt med rosende gloser fra førende eksperter.

Atalantas plan er klar - hold tempoet højt og sørg for, at der er adskillige muligheder, når der angribes. Op gennem midten eller ude på fløjene kan La Dea være farlige på flere forskellige måder. Et tremands forsvar, fire mand på midtbanen som omfatter to wing-backs, der ofte laver mål. Og så magien helt i front.

Der er trusler at finde overalt på banen. Fem spillere har lave ti mål eller flere i denne sæson: Josip Ilicic (21), Luis Muriel (19), Duvan Zapata (19), Mario Pasalic (11 og Robin Gosens (10). Gosens spiller wing-back, men har alligevel nettet flere gange i Serie A end spillere som Joaquin Correa, Lorenzo Isigne, Federico Chiesa og Gonzalo Higuain. Og så har vi ikke engang nævnt oplægs-maskinen Alejandro 'Papu' Gómez endnu...

Desværre ser det ikke ud til, at Ilicic bliver helt klar til kvart-finalen, men som Atalanta har bevist ude mod Juventus for nyligt, er de alt andet end et enmands-show. Ved den lejlighed var holdet fra Bergamo ekstremt uheldige med kun at snuppe et enkelt point med fra en kamp, de ellers kontrollerede totalt. Meget få klubber evner at dominere i Torino, som Atalanta gjorde det.

Lodtrækningen har været favorabel

Man er nødt til at nævne, at det har været en kaotisk rejse mod kvartfinalen for den italienske klub. I gruppespillet tabte klubben deres første tre kampe og kom til femte kampdag med kun et enkelt point på kontoen. Men Atalanta præsterede det utænkelige ved at vinde deres sidste to kampe og sikre en knockout-kamp.

Nu, kun to kampe fra Champions League-finalen, er Gasperinis mandskab havnet i den svageste halvdel af lodtrækningen. Først skal de op mod et PSG-hold med kun to cup-finaler i benene siden marts, der desuden må undvære Kylian Mbappe, som er ude med en skade, og Angel Di Maria, der er udelukket. Og så er det potentielt RB Leipzig eller Atletico Madrid i semifinalen.

Det er ved at være længe siden, at Champions League er endt med, at en decideret overraskelse har kunnet løfte trofæet. Men disse tider er langt fra normale, og det her Atalanta hold har en fantastisk mulighed for at forpurre de store klubbers planer. Opgør med kun én kamp giver muligheder for de undertippede hold, og La Deas lodtrækning kunne ikke have været bedre i den henseende.

Det kræver ikke den vildeste fantasi at forestille sig eventyret fortsætte. Det vil være en velfortjent gave til en af de italienske byer, der har lidt allermest under Covid-19 epidemien. På Spillebørsen får du lige nu pengene 13.00 gange igen, hvis de går hele vejen, og alt tyder på, at Atalanta har værktøjerne der skal til, for at levere overraskelsen.