Åge stopper på toppen - men hvad betyder det for landsholdet?

Se marked

Coronaudbruddet har allerede sat sine spor på den moderne fodboldverden, som blandt andet betyder EM til sommer er aflyst. For vores eget landshold betyder det, at Åge Hareide ikke får EM-slutrunden med og Kasper Hjulmand i stedet for overtager tøjlerne.

Derfor står Kasper Hjulmand overfor en stor opgave i sit debutår og skal lynhurtigt forberede sig på en slutrunde. Først når Hjulmand får sine første testkampe kan vi se hvilken type spillere og form for fodbold Kasper Hjulmand foretrækker.

Hans forholdsvist korte indkøringsperiode før EM betyder han ikke har særlig lang tid til at bygge et nyt hold op og spørgsmålet er hvor meget Hjulmand tør at ændre på et landshold, der ikke har tabt i 33 kampe? Det kan vi lige nu kun gisne om, men der er ingen tvivl om at Hjulmand og Åge Hareide ser fodbold meget forskelligt.

Åge Hareide efterlader sig generelt et positivt eftermæle som dansk landstræner på trods af uro flere gange på de indre linjer. Der var flere forstyrrende elementer på kontorgangene i løbet af Hareides trænertid. Det startede fyringen af Claus Bretton-Meyer, efterfulgt af spillerstrejken i 2019 og til sidst det kontroversielle forløb under ansættelsen af netop Kasper Hjulmand.

Derudover var Åge personligt ikke bleg for at krydse klinger med nogle af de tunge drenge på det danske landshold såsom Andreas Bjelland, Nicklas Bendtner og Pierre Emil Højbjerg. Han ragede også uklar med Daniel Wass og var ikke bange for at skrotte tidligere stamspillere såsom førnævnte Andreas Bjelland og Pione Sisto.

Anderledes spillestil

Ser man på det sportslige under Åge Hareide har resultaterne næsten været fremragende, hvis man kigger ud fra det spillermateriale man nu engang har til rådighed som dansk landstræner. Først kvalificerede han Danmark til VM, hvor vi røg ud i 1/8 finalen på straffespark til de senere finalister fra Kroatien.

Derefter tog han os igennem endnu kvalifikation, som skulle have kulmineret med en slutrunde til sommer. Åge Hareides spillestil var uhyre effektiv, når det gjaldt om at få det rigtige resultat i hus. Han var i stand til at, ændre sit taktiske oplæg fra kamp til kamp, men ofte med et defensivt udtryk.

Åge er med andre ord en pragmatiker og det har givet ham store resultater gennem sin trænerkarriere, der har budt på pokaler med Helsingborg, Rosenborg, Brøndby og Malmø. Den erfaring har været guld værd for Danmark og på det punkt adskiller sig han sig fra Hjulmand, hvis succes begrænses til sine to perioder i FC Nordsjælland.

Men netop det resultsøgende fodbold var også det Åge Hareide fik allermest kritik for. Meget af Danmarks spil var ofte præget af et meget fysisk udtryk, lav defensiv forsvarslinje og til tider lange bolde. Til gengæld var en af Åges helt store triumfer at Christian Eriksen, der virkelig fandt melodien under nordmanden. Midtbanekreatøren scorede 27 mål i 38 landskampe under Hareide, mens han blot scorede 6 i perioden under Morten Olsen.

Flere eksperter og mandagstrænere spekulerer i følgende: Hvordan ser vi Hjulmands aftryk på landsholdet helt generelt og specielt hvor meget han tør satse når EM begynder i 2021. Der er ingen hemmelighed at Hjulmand er stærkt inspireret af Guardiola og har været med til at opbygge FC Nordsjællands spillestil, som hviler på et fokus af den offensive del af spillet.

I sin første tid i FC Nordsjælland var Kasper Hjulmand meget fokuseret på boldbesiddelse, tempo og omstillingsspil inspireret af den hollandske skole med en 4-3-3 formation. Siden da har han ændret og udviklet sin tilgang.

I sin seneste periode i FC Nordsjælland spillede han nemlig ofte med et 3-mandsforsvar og forfinede nogle andre aspekter ift. opbygningspil, omstillingspil og fart hos blandt andet wingbacks. Vi kan derfor nok godt forvente en ny spillestil, hvor meget få spillere er ude af position, som vi til tider har set det med Jens Stryger Larsen og Andreas Cornelius.

Hvem er ude og hvem er inde?

Hjulmand vil sandsynligvis sætte sit præg på holdet allerede til EM og der er god grund til at tro vi får nogle nye roller at se allerede i testkampene.

Pierre Emil Højbjerg var allerede godt inde omkring holdet i Åges sidste tid, men der skulle gå lang tid før han blev fast mand selvom han spiller kontinuerligt i Premier League. Det er dog oplagt danskeren får en større rolle under Hjulmand, som ved flere lejligheder har rost Højbjerg. Derudover har han en god alder og har allerede masser af erfaring fra både Bundesligaen og Premier League. Jeg gætter påHøjbjerg får langt mere ansvar under Hjulmand.

Flere danske roligans har længe været uforstående overfor Daniel Wass udeladelse fra landsholdet. Både under Morten Olsen og senest under Åge Hareide fik den tidligere Brøndby-spiller vist meget lidt tillid, selvom altmuligmanden har haft stor succes i både Lique 1 og La Liga.

Lige nu spiller Wass hovedsageligt højreback for Valencia, som blandt har spillet med i årets Champions League i år og blander sig i toppen i den hjemlige liga. Det kan meget få danske spillere prale af. Derudover har han et offensivt mindset, som sandsynligvis går godt i spænd med Hjulmands filosofi.

Men konkurrencen i højre af forsvaret side er hård. Henrik Dalsgård har de sidste par år sat sig solidt på pladsen og unge Joakim Mæhle er efterhånden også svært at se bort fra. Dertil kommer Jens Stryger Larsen, som har spillet ude af position på venstrebacken for landsholdet, selvom han til daglig varetager højreback for italienske Udinese.

gettyimages-1005694926-594x594.jpg

De offensive pladser har generelt været genstand for meget udskiftning under Hareide, hvor Yusuf Poulsen har været den eneste gennemgående figur hele perioden. Den usikkerhed vi har på de forreste pladser, åbner muligheden for en af Hjulmands gamle spillere - nemlig Andreas Skov Olsen.
Danskeren har fået nogle indhop hos Bologna og ville passe fint ind på en højrekant i Hjulmands system.

Der er ingen tvivl om Skov Olsens talent, som bød på hele 22 mål i bare 38 Superliga-kampe. Mere tvivlsomt er det om Andreas Cornelius, Nikolaj Jørgensen og Christian Gytkjær indgår i Hjulmands planer.

Hvad Hjulmand vælger ser vi først til efteråret. Men vurderet ud fra VM slutrunden kan vi godt være optimistiske. Odds på slutrunden er allerede oppe her.

Søren Juhl,