Topkamp i Herning og bundbrag i Horsens

Tilmeld dig i dag
Se marked

Superligaen går på hæld og vi skal i gang med 20. runde. Til februar ruller bolden igen, hvor der vil være seks runder tilbage af grundspillet. Herefter deles turneringen i to med mesterskabspil og nedrykningspil. I denne runde er der specielt to kampe der springer i øjnene i toppen og i bunden af tabellen. I Horsens er der bundbrag, når formsvage Sønderjyske kommer på besøg, mens førerholdet FCM tager imod formstærke AGF.

Sidst de to hold mødtes blev det til 0-0 og vi skal helt tilbage til 2017 for at finde en kamp med over 2.5 mål de to klubber imellem.

AC Horsens - Sønderjyske
1:2.60 X: 3.25 2: 2.94


Sønderjyskes cheftræner, Glen Riddersholm, forudser en "bøvlet" kamp mod AC Horsens på søndag og det kan han sådan set have ret. "De Gule" er kendetegnet ved enormt meget fysik og gode på dødboldsituationer. Derudover er de gode til at nedbryde modstandernes spil og rytmen. Det skaber sjældent smukke eller underholdende kampe. Men det er knaldhamrende effektivt.
Horsens var i sidste uge i Hobro, hvor det blev til en meget forventet 0-0. Horsens kom ikke frem til det store og Hobro var faktisk farligst. Heldigvis var målmand Matej Delac ualmindelig varm og holdt Horsens inde i kampen.

Glen Riddersholm og hans Sønderjyske-mandskab har været inde i en rigtig dårlig periode, selvom de fik en 2-1 sejr mod Esbjerg efter at have været bagud det meste af kampen. Sejrsmålet burde i øvrigt have været omstødt, da sønderjyderne havde en mand i offside. Glen Riddersholm filosofi om at være dominerende på bolden har ikke rigtig slået og ifølge ham selv er det de dårlige baner der bærer ansvaret. Sønderjyske har kun vundet en ud af deres seneste syv kampe og de har lukket 32 mål ind i alt. Sønderjyske mangler Patrick Banggård og topscorer Christian "Greko" Jakobsen er i karantæne.

Sidst de to hold mødtes blev det til 0-0 og vi skal helt tilbage til 2017 for at finde en kamp med over 2.5 mål de to klubber imellem. Det tror jeg heller ikke, der kommer på søndag, selvom Sønderjyske nok vil forsøge. Under 2.5 Mål giver odds 1.77 på Betfairs Spillebørs.


FC Midtjylland - AGF
1: 1.63 x: 4.0 2: 6.2

Der er lagt i kakkelovnen til noget af et drama på MCH Arena, hvor både FCM og AGF kan lægge afstand til deres forfølgere. For tiden er det de to bedste hold Superligaen. FCM har vundet otte i streg, mens AGF har vundet fire ud af fem mulige. Midtjyderne har kværnet alt modstand til side og fører suverænt ligaen med syv point ned til FCK efter 19 kampe. Ulvene har kun tabt en kamp til OB tilbage i september. Ellers er det blevet til 16 sejre og 2 uafgjorte. Indtil videre har de et rekordhøjt pointsnit på 2.63 og de ligner klart det stærkeste hold i Superligaen.

AGF er placeret på en tredjeplads med to point ned til Brøndby. AGF har forbedret konstant sig over sæsonen og ligner den bedste udgave i flere år. David Nielsen har formået at skabe et stabilt defensivt udtryk, som gør dem svære at score i mod. I den anden ende er det også positivt, hvor AGF er det hold med flest afslutninger indenfor dangerzone. Det startede rigtig skidt med to point i første fem kampe, men har siden da hentet 31 point i de næste 14 kampe.

David Nielsen har ikke sluppet håndbremsen på noget tidspunkt, men jeg tror han går tilbage til en mere defensiv taktik, når århusianerne skal til Herning. Til gengæld kan de sagtens holde FCM fra målet i noget tid, men ikke for igennem hele kampen. Under 2.5 Mål til odds 2.0 på Spillebørsen er enormt attraktivt. Alternativt kan man også spille på Under 0.5 Mål i første halvleg til odds 3.8.

FCM er uden Frank Onyeka, mens AGF mangler Nicolaj Poulsen.


Søren Juhl,