Superliga runde 13: Pænt odds på Brøndby-sejr over Lyngby

Tilmeld dig i dag
Se marked

Vi tager her et kig på status i Superligaen og kommer med udvalgte spilforslag til weekendens runde.

Hvis Brøndby forsætter de gode takter må de være favoritter til opgøret og odds 1.81 på BIF-sejr er simpelthen for pænt til ikke at satse på det

Den danske Superliga har ry for at være tæt, men de senere år har der ikke været meget tvivl om hvor mesterskabet kunne havne. Det bliver efter alt at dømme i Herning eller på Østerbro hos FCK. De to hold virker til at være et skridt foran alle de resterende hold i ligaen på flere parametre - deres spillere er bedre og deres trupper er bredere.

Midtjyderne er lige nu 4 point foran københavnerne, efter sidstnævnte tabte fortjent til Brøndby i sidste runde (3-1). Både FCM og FCK giver 1.40 på Betfairs Spillebørs til at ende som danske mestre (https://www.betfair.com/exchange/plus/football/market/1.160316133). Det reelle styrkeforhold får vi nok først at se i slutspillet, når topseksholdene spiller indbyrdes mod hinanden. Indtil da forbliver det et tæt parløb.

AGF - Silkeborg
1: 1.32 2: 8 X: 5.80

Vi begynder i Aarhus, hvor De Hviie har vist sublim form på det seneste og havde før nederlaget (0-2) til rivalerne fra Randers vundet seks kampe i træk. AGF indtager en delt tredjeplads og har ligesom Randers og OB har 20 point. Aarhusianerne ligner efterhånden et rigtigt godt bud på en bronzevinder, og jeg er overbevist om de vil komme i topseks inden ligaen bliver opdelt efter runde 26.
Cheftræner, David Nielsen, har sammensat et meget fysisk og energisk hold, der volder alle modstandere problemer. I weekenden møder de ligaens absolut svageste mandskab, når Silkeborg kommer på besøg søndag kl 14.00 i Århus.

Silkeborg har endnu ikke vundet i år og favoritværdigheden må siges at tilfalde De Hviie. En handicap-sejr til hjemmeholdet til 1.90 er absolut værd at gå efter.

Lyngby - Brøndby
1: 4.10 2: 1.81 X: 4.20

Brøndby gik til landskampspause med en med en enorm vigtig sejr over FC København. Sejren betød Brøndby lige netop kom ind i topseks og har nu 19 point for 12 kampe. Nu skal de følge op på den flotte sejr ude mod oprykkerne fra Lyngby. Værd at bemærke er, at Simon Tibbling er ude af opgøret og Hany Mukhtar er tvivlsom.

Lyngby har været en af sæsonens overraskelser og ligger nummer 10 med 16 point. Dermed har Lyngby skabt et hul på 4 point ned til Hobro på 11. pladsen. Lyngby har hentet 4 sejre på hjemmebane og kan sagtens drille de blå-gule.

Brøndby forsætter sandsynligvis med 3-5-2 og det kan vise sig at være guf for Lyngbys 2 raketter oppe foran - Emil Nielsen og Frederik Gytkjær. Begge er gode til at løbe dybt og finde de kanaler der kan opstå i modstandernes forsvar - eksempelvis når Brøndbys wingbacks går frem i banen.

Derfor tror jeg godt vi kan forvente, at begge hold scorer i kampen til odds 1.47. Hvis Brøndby forsætter de gode takter må de være favoritter til opgøret og odds 1.81 på BIF-sejr er simpelthen for pænt til ikke at satse på det.

FC Midtjylland - Randers FC
1: 1.50 2: 5.5 X: 4.0

FC Midtjylland får mandag aften besøg af Randers FC. Kronjyderne er under Thomas Thomasberg ved at være tilbage hvor vi kender dem - en bundsolid 4-4-2 tilsat en hel del fysik og en meget disciplineret organisation. Randers er måske gået en smule under radaren i år, men de ligger lige nu nummer 3 og har faktisk præsteret over forventning. De har vundet fem Superliga-kampe i træk og i seneste kamp trak de det længste strå mod AGF (2-0) og forrige kamp blev det til en 3-0 sejr ude over AaB.

Det imponerende ved disse sejre er at det er Randers´ direkte konkurrenter i kampen om topseks. Det siger lidt om hvad Thomasberg har bygget med et forholdsvist beskedent budget og spillermateriale.
Hjemmeholdet fra Herning har præsteret solidt i år, men der har været små bump på vejen. Blandt andet tabte midtjyderne til OB på MCH Arena i forrige runde, og sidste runde blev det til en smal udesejr ude over bundproppen Silkeborg (2-1).

Randers kommer ikke til at storme fremad banen eller spille champagnefodbold og med en tvivlsom Saba Lobjanidze ser det svært ud for kronjyderne. Alligevel står Randers så godt på banen, at kan holde Midtjylland fra at score i første halvleg. Hjemmeholdet har for vane at score sene mål så jeg tør satse på uafgjort ved halvleg til odds 2.20.

Søren Juhl,