NBA overblik: Stjernespækkede West byder på mange stærke hold

Sidste års mestre skal findes i Eastern Conference, men manden, der bragte mesterskabet til Toronto, har sidenhen pakket sydfrugterne og tørner nu ud for Los Angeles Clippers i Western Conference. Mange mener desuden, at det netop er i Los Angeles, at årets vindere af NBA skal findes, da Lakers også har set stærke ud, og i tabellen er bedst i vest.

Men også andre hold i den traditionelt stærkeste conference er klar til at træde ind i rampelyset og tage kampen op mod Hollywoods arketyper, herskeren LeBron James og den stille kriger, Kawhi Leonard.

Tidligere på ugen gennemgik vi de mest lovende hold fra øst, og her får du nu styrker og svagheder ved de største favoritter og underdogs fra vest, før første runde af slutspillet begynder på mandag.

King James og Prince Davis skal vise vejen

Efter seks års uvant slutspils-tørke er Los Angeles Lakers endelig tilbage, hvor de fleste nok vil mene, de hører hjemme. Med LeBron James på holdet havner man (undtagen sidste sæson, hvor han for første gang blev langtidsskadet) automatisk i puljen af favoritter til at tage titlen. Tilføjer man derudover Anthony Davis til ligningen, er det ikke så underligt, at Lakers kun giver pengene 3.75 gange igen, hvis de vinder det hele.

Bookmakerne har med andre ord kun marginalt større tiltro til titelfavoritterne Milwaukee Bucks end holdet fra LA, der ligger øverst i tabellen i Western Conference. LeBron James har gennem sin karriere vundet hele 65,27% af sine i alt 239 kampe i slutspillet og er nået til finalerne hele ni gange, og i en del sæsoner har det været på langt værre hold, end hvor han nu befinder sig.

Ser man bort fra Anthony Davis og Kyle Kuzma, har Lakers i høj grad omringet LeBron med et lidt besynderligt miskmask af veteraner. Tidligere på sæsonen forlød det, at der var god kemi på holdet, som tæller skæve personligheder som Rondo (skadet), Markieff Morris, Dwight Howard, JaVale McGee og nu også JR Smith, der er hentet ind som erstatning for Avery Bradley. I sagens natur har holdet i Orlando-boblen tilbragt meget tid sammen, og måske har det ligefrem været for meget af det gode.

I hvert fald antydede LeBron på den vanligt kryptiske facon før nederlaget til Houston Rockets, at der var nogle problemer udenfor banen, hvilket Danny Green også har talt om. Det hænger måske meget godt sammen med deres præstationer i Orlando, nemlig kun tre sejre i syv kampe. Senest en kneben sejr i sidste sekund over et Nuggets hold, der bogstaveligt talt lod deres bedste spillere tage en slapper på bænken det meste af kampen, hvorimod King James og AD hver især spillede hele 38 minutter. Som hold har Lakers været frygteligt skydende, især bag 3-pointslinjen. Mod Rockets præsterede de eksempelvis kun at ramme to (!!) treere i hele kampen. Derudover er Lakers som hold et af de absolut værste i NBA, til at ramme deres straffekast.

Det svingende spil kommer som lidt af en overraskelse, da Lakers før sæsonen blev sat i bero ellers var rødglødende, og virkelig virkede til at have fundet hinanden. I de 12 kampe op til pausen vandt de 11, herunder sejre over titel-bejlere som Clippers, Bucks, Celtics og Nuggets. Man kunne ellers godt være fristet til at tro, at den lange pause ville være en gave til Lakers, der har det næstældste hold i hele ligaen. Indtil videre har det dog ikke set sådan ud, men det kan ganske givet nå at ændre sig, når vi kommer til de sidste runder af slutspillet.

Efterhånden burde de fleste nok have lært, at det ikke nytter noget at tvivle på LeBron, og når finalekampene er færdigspillede, kan det her meget vel vise sig at være morsom læsning. Men med så lave odds, man får på Lakers lige nu, og det bekymrende spil i Orlando taget i betragtning, er der ikke den store fidus i at sætte sine sparepenge på den sagnomspundne LA-klub, selvom de uden tvivl må betragtes som en af de klare favoritter.

Lillebror er blevet voksen

Lakers' lokalrivaler LA Clippers blev i mange år anset som en omrejsende joke i ligaen, både blandt fans og spillere. Men Blake Griffins ankomst i 2009 og den notorisk ringe ejer Donald Sterlings bandlysning fra ligaen i 2014 satte skub den positive udvikling, og klubben anses nu som top-destination blandt spillere, og i denne sæson derfor også som en af de helt store favoritter til at snuppe titlen.

Det lykkedes nemlig at lokke sidste års Finals MVP, Kawhi Leonard, samt den erfarne all-star Paul George til klubben, hvilket øjeblikkeligt gjorde dem til seriøse bejlere til at løfte trofæet. Ikke mindst fordi holdet også tæller spillere som Montrezl Harrell, Lou Williams og den iltre forsvarsspiller Patrick Beverley. Derudover deres træner, Doc Rivers, mange solide slutspilspræstationer under bæltet - blandt andet da han i 2008 ledte Boston Celtics til mesterskabet.

I Orlando-boblen har Clippers vundet fire ud af syv kampe, hvor to af nederlagene dog er kommet med enten Kawhi Leonard eller Paul George på bænken, mens det tredje var en tæt og hårdt spillet kamp mod Lakers på åbningsaftenen. Med seks spillere, der i sæsonen alle i gennemsnit har lavet ti point eller derover per kamp, har Clippers ikke just problemer med at score, og de har da også den tredjehøjeste offensive rating i hele ligaen, mens de i den anden ende har den femtehøjeste defensive rating.

Alligevel ved vi relativt lidt om, hvordan holdet egentlig vil præstere med deres stærkeste opstilling i slutspillet. Stjerneduoen bestående af Kawhi Leonard og Paul George har som resultat af skader og hviledage således kun spillet omtrent halvdelen af sæsonens kampe sammen. Hvor man måske kan tale om, at de bedst rangerede hold i øst og vest, Bucks og Lakers, toppede i løbet af den regulære sæson, kan det modsatte vise sig at være tilfældet for Clippers. Det er derfor på samme tid både betryggende og foruroligende, hvor få minutter den stærkeste startopstilling har spillet sammen i sæsonen indtil nu.

Bookmakerne har Clippers lige i slipstrømmen af Bucks og Lakers, og giver pengene 4.0 gange igen for en samlet Clippers sejr, mens de som vinder af Western Conference giver odds 2.70. Kawhi Leonard er ganske vist ingen LeBron James, men han har trods alt to mesterskaber og to Finals MVP titler i bagagen, for ikke at tale om et markant bedre hold omkring sig. Til gengæld mangler Clippers kvalitet på centerpositionen, og det kan derfor vise sig at være afgørende, hvilke hold de møder på vejen mod finalerne.

Gamle mænd i raketfart

Med en gennemsnitsalder på lidt over 30 år er Houston Rockets ironisk nok et af de hold i ligaen, der spiller i det højeste tempo. Efter de i februar sendte deres dengang startende centerspiller, Clint Capela, til Atlanta Hawks i et trade, som involverede hele fire hold, er de gået all in på small-ball-eksperimentet, hvor den kun knapt to meter høje P.J. Tucker fungerer som deres egentlige center.

I februars byttehandel fik de den enormt stærke forsvarsspiller og skarpskytte Robert Covington retur, og han har været med til at styrke deres holdforsvar, der nu faktisk er hæderligt, og til tider decideret imponerende. Før sæsonens start sendte den altid aktive manager, Daryl Morey, overraskende nok Chris Paul på porten til fordel for James Hardens gamle holdkammerat fra Thunder, Russel Westbrook, hvilket igen blot understreger, at der er fart over feltet når Rockets tørner ud.

Nogle ting er dog stadig ved det gamle. James Harden fuldskæg er stadigvæk langt, han fører ligaen i point per kamp med hele 34,3, og holdet som helhed skyder flest 3-pointsforsøg og straffekast af alle. I Orlando-boblen især har de grundet deres manglende højde praktisk talt opgivet at gå efter de offensive rebounds, og foretrækker i stedet at vende snuden hjemad for at forsvare, hvilket indtil nu har fungeret for dem.

Fire sejre i seks kampe er det blevet til, og de har blandt andet slået Bucks, Lakers og Mavericks. Rockets er som nævnt en aldrende trup, og de har om nogen nydt særdeles godt af den flere måneder lange pause, coronavirussen påtvang ligaen. Til gengæld ankom både Westbrook og Harden sent til Orlando, da de forinden testede positivt for coronavirus. De er dog på benene igen, og ser efter alt at dømme ud til at være relativt upåvirkede.

I 2012 nåede Harden og Westbrook sammen med Kevin Durant og resten af Thunder-mandskabet hele vejen til finalerne, og de to stjerner virker til at have en glimrende kemi. Westbrooks ophold i Houston startede lidt vaklende ud, men efter han omkring årsskiftet skar ned på antallet af håbløse 3-pointsforsøg, er det gået stødt fremad. Holdet har nu det næstbedst ratede angreb i hele ligaen, og fire Rockets spillere har i indeværende sæson lavet 40 point eller derover. I sig selv et vanvittigt faktum, der understreger, at deres angreb i hvert fald ikke fejler noget.

Til odds 11.0 for at vinde det hele, er Rockets i denne sæson et decideret wildcard. De kan ryge tidligt ud med et brag, men har også potentiale til at gå hele vejen, hvis deres modstandere ikke kan finde svar på den utraditionelle spillestil. Og hvis den stil nogensinde skal virke, er det nok netop i år, hvor alle er hundrede procent veludhvilede. Harden er kendt for at se småtræt ud i slutspillet grundet det tunge læs, han bærer hele sæsonen, og P.J. Tucker ville sandsynligvis være faldet fra hinanden for længst, hvis ikke det var for pausen. Hvis man ikke frygter, at Clippers kan slå Rockets med deres egen medicin, er et spil på Rockets som mestre bestemt en mulighed.

Imponerende outsidere er værd at holde øje med

Længere nede af ranglisten finder vi et hold, man simpelthen bare er nødt til at nævne. Med et odds på 46.0 for at stjæle trofæet er det ret åbenlyst, at der ikke er tale om en af de helt store favoritter, men Dallas Mavericks er uden tvivl et af de mest underholdende hold at følge i øjeblikket. Det slovenske vidunderbarn, Luka Doncic, har taget ligaen med storm, og er i sin blot anden sæson ved at spille sig helt op i superstjerne-sfæren.

Mavs indtager syvendepladsen i tabellen i Western Conference, men det skal siges, at både Doncic og The Unicorn, Kristaps Porzingis, begge har misset henholdsvis 14 og 17 kampe denne sæson. Tabellen kan altså godt snyde, og personligt vil jeg vurdere Rick Carlisles mandskab til at være bedre end både Jazz og Thunder, der ellers ligger over dem. De har det bedst ratede angreb i hele ligaen, og scorer tredjeflest point per kamp (117). Desværre for dem lukker de også en del ind (111,5) hvilket passer fint med, at deres forsvar kun er rangeret som nummer 17.

Det ville være et sandt mirakel, hvis de skulle gå hele vejen, især fordi de i første runde skal møde Clippers, der har haft godt styr på Dallas-mandskabet denne sæson. Men Luka Doncic har vist, at han er miraklernes mand, og sidst en lignende titel-sejr blev hevet i hus, var vel da selvsamme Dallas Mavericks med Dirk Nowitzki snuppede trofæet foran næsen på Miami Heat i 2011.

Lidt mere realistisk er det trods alt nok, at Michael Malones guldklumper fra Denver kan give favoritterne kamp til stregen. Med en knapt 20 kilo lettere Nikola Jokic i spidsen, giver Nuggets pengene 26.0 gange igen, hvis de vinder ligaen. Den 213 centimeter høje center er en af ligaens mest alsidige spillere for sin størrelse, og han har sammen med blandt andet Jamal Murray ført holdet til 46 sejre, nok til en tredjeplads i øjeblikket.

Nuggets klart største svaghed er, at de mangler spillere, der kan ramme de dybe skud bag 3-pointslinjen. Træner Michael Malone har efter alt at dømme ikke den store fidus til de få spillere, der rent faktisk har evnen, og han er tilsyneladende mere forelsket i idéen om en taktik, der er den stik modsatte af Houstons.

Sidste år imponerede Nuggets - ligesom i år - i den regulære sæson, og sluttede anden bedst i Western Conference. De formåede dog ikke at omsætte det gode spil til et seriøst forsøg i slutspillet, og røg allerede ud i anden runde til et Portland Trailblazers hold, der var uden deres næstbedste spiller, Jusuf Nurkic. Før de har vist, at de kan levere på samme niveau i slutspillet, som i den regulære sæson, er det svært at se dem som seriøse udfordrere til titlen, men hvem ved, måske bliver det i år?