Betfair
Betting og poker

Bays blog - Verdens bedste turnering

Fodbold RSS / Anders Bay / 09 juni 2010 / Kommenter

"En slutrunde har den sammenhængskraft, der ellers er sivet ud af klodens beboere i en tid, hvor egoisme og egne interesser har forrang over for de store linjer og næstekærlighed"

Børnene bliver hentet tidligere i skolen på mandag. De skal uddannes. På en anden slags skolebænk - i det fag, der hedder "VM i fodbold".

Klokken 13.30 løber Danmark på banen til den første puljekamp ved slutrunden. Og så går det nok at skulke et par timer fra skolefritidsordningen. Nu står der dannelsesrejse til Sydafrika på skemaet.

Kan godt være, at der set gennem rød-hvide briller har været dømt "Whitney Houston-fodbold" i optakten til VM. Fodbold uden værdighed, uden gnist, uden rytme, takt og tone. Pengene-tilbage-fodbold. Det danske landshold har været tæt på en tragedie.

Men elendighederne kan og skal ikke stjæle forventningens glæde før et VM.

En slutrunde har den sammenhængskraft, der ellers er sivet ud af klodens beboere i en tid, hvor egoisme og egne interesser har forrang over for de store linjer og næstekærlighed. Ikke sådan at forstå, at vi den kommende måned i Sydafrika ikke kæmper mod hinanden eller råber uartige ting efter modstanderen hjemme foran skærmen. Men VM rimer stadig på fest og fællesskab og skaber de historier, der får os alle til at rykke lidt tættere sammen.

Jeg tæller ned. Det er kun hvert fjerde år, det sker. Så det er med at nyde det. Målt på sportslige parametre har jeg affundet mig med, at de bedste hold i Champions League er bedre end verdens bedste landshold. Tankeeksperimentet er lidt pudsigt, men jeg vil hævde, at Barcelona, Manchester United og for den sags skyld Inter er bedre mandskaber end det hold, der om godt en måned kan løfte VM-trofæet. Alligevel: Der er ikke noget, der slår VM.

Når man har 42 år på kontoen, kan man efterhånden huske en del slutrunder. Den første gang for mig var Argentina i 1978. Det var her, værtsnationen snuppede mesterskabet efter en gyser mod Holland i finalen. Det var også den sommer, Tommy Troelsen fik sit gennembrud på TV. Og det var dengang, bolden hed Tango. Og konfettien regnede ned over aktørerne.

På samme måde vil 2010 på en eller anden måde gå over i historien og skabe nye legender. Det kan blive historien om Messis gennembrud på det argentinske landshold (jeg tvivler). Det kan blive slutrunden, hvor Capello fører England til finalen (det kan man ikke afvise). Det kan blive et VM, der bliver hærget af et par talentløse dommere (det tror jeg på).

Og så kan det jo blive i 2010, Danmark tager fusen på alle og når langt (jeg håber på det, men jeg ville ikke spille på det - beklager.)

God fornøjelse.

Post a comment

Få et risikofrit spil på 200 kr.

Tilmeld dig nu
  1. Du kan åbne en konto ved at klikke her (det tager mindre end 3 min.) og bruge kampagnekoden NOD200.
  2. Du kan nu indsætte penge på din konto, og deltage i vores fantastiske Freebet-kampagne.
  3. Du vil få et 200 kr. risikofrit spil. Placer et sportsspil og Betfair vil dække et evt. tab op til 200 kr.

$50-$2500 pokerbonus

Spil nu

Vælg og modtag en $50, $250, $500, $1000 eller $2500 poker sign up bonus. Omsæt Loyalty til kontanter og tjen op til 40% Valueback i Players Club.
Besøg Betfair Poker nu.

2.000 kr Casino Bonus

Spil nu

100% bonus helt op til 2.000 kr for alle nye casino spillere.

Relaterede websteder

Texas Hold'em Poker - Online spil - Online casino - Poker online - Blackjack - Roulette - Sportsbetting

BETFAIR® og BETFAIR-LOGOET er registrerede varemærker af The Sporting Exchange Limited.
Informationer på Betfairs hjemmeside(r) (inklusiv oddsinfo.) er beskyttet af © og databaserettigheder.
Denne information må ikke bruges til nogen formål uden licens. KONTAKT: 32 71 46 61