PREMIER LEAGUE - STATISTISKE SPILLEFORSLAG
Fodbold
/ Betfair Redaktionen / 09 december 2011 / Kommenter

Bliv godt rustet til weekendens Premier League kampe med vores Opta-baserede spilleforslag.
Liverpool - QPR
Liverpool er ubesejeret i deres seneste syv Premier League kampe på Anfield, dog med fire uafgjorte i træk. Efter mandagens 1-0 nederlag til Fulham, står det klart, at Liverpool har mere end svært ved at holde samme form som mod de store hold, når de møder ligaens mindre modstandere. Kenney Dalglishs tropper har allerede haft svært ved Norwich og Swansea på hjemmebane, og da QPR på papiret er langt stærkere på udebane, skal Liverpool nok sit at se til på Anfield.
Manchester United - Wolves
Manchester United har vundet deres seneste fem hjemmekampe i ligaen mod Wolves og er ubesejeret i de sidste seks. Statistikken viser, at Wolves kun har scoret ét mål i de seneste seks udebanekampe, mens Manchester Uniteds imponerende forsvar kun har lukket lukket ét enkelt mål ind (endda på straffespark) i fem kampe. Wolves har desuden tabt de seneste fem udekampe i træk, så det ville ikke undre nogen, hvis Manchester United rejser sig efter midtugens Champions League skuffelse med en sejr.
Norwich - Newcastle
Norwich er en af de to klubber, der endnu ikke har formået at holde målet rent i ligaen i denne sæson. Deres forsvarsproblemer er så store, at det nu er blevet til tre nederlag i de seneste fire kampe. Dog er de stadig imponerende stærke oppe foran, hvor de har scoret i de sidste syv kampe i træk. Denne stime bør fortsætte mod Newcastle, der ikke ser lige så stærke ud som tidligere i sæsonen.
Swansea - Fulham
Der er hidtil kun blevet til 10 mål på Liberty Stadium i denne sæson, og alle statistikker peger på, at det igen vil blive en målfattig affære. Én af disse er, at Swansea har den bedste hjemmebanestatistik i hele ligaen, mens en anden er, at Fulham har forhindret modstanderen i at score i tre ud af de seneste fem udebanekampe. Der er således ikke meget, der tyder på mål denne gang heller.
Anbefalede Spil:
Sælg Liverpool mod QPR til odds 1,37
Køb 'Manchester United til at vinde til nul' over Woves til odds 2,20
Køb 'Begge hold scorer' i Norwich-Newcastle til odds 1,68
Køb 'Under 2,5 Mål' i Swansea-Fulham til odds 1,71