Fodbold / Anders Bay / 02 oktober 2009 / Kommenter

"Den stærkeste trup i klubbens historie."

Det var budskabet fra bestyrelsesformand Flemming Østergaard tidligere på året, da man bad ham beskrive kvaliteten af det materiale, Ståle Solbakken havde til rådighed.

Lidt af en presbold til FCK-træneren. Og samtidig noget vrøvl.

"FC Københavns trup er ikke nogen ønskekoncert. Bundniveauet er for lavt, og spillerne er ikke i gear"

Godt nok kunne Solbakken i slutningen af maj føre FC København frem til det danske mesterskab - en bedrift, Østergaard og omgivelserne førte til protokols som en nødvendighed, fordi Solbakken jo havde et kæmpe forspring i kraft af materialet.

Men sandheden er, at truppen er ikke på niveau med 2006/2007-holdet. Ikke i nærheden.

Dengang befandt en nordmand sig i eget vejrsystem. Hangeland regerede suverænt i luftrummet over de danske fodboldarenaer. Michael Gravgaard var på toppen af sine ydeevne og sørgede for at FCK altid kunne spille til nul. Lars Jacobsen løb man ikke om hjørner med på højrekanten. Og Niclas Jensen gav den bageste kæde de sidste procenter autoritet og klasse.

Lidt længere fremme ejede Tobias Linderoth midtbanen. Med alt hvad det indebar af skideballer, igangsætninger og beskidte frispark. Jesper Grønkjær var i sin egen liga på kanten - uden alt for mange skader. Helt fremme opererede Marcus Allbäck. Både som målscorer og forbillede. Og på bænken frem til årsskiftet 2005/2006 sad blandt andre Peter Møller med al sin energi og indebrændthed og var garant for, at spændingsniveauet aldrig blev for lavt til træning og kamp.

Der var bund i den FCK-trup. Erfaring og sult på samme tid. Selvtillid og ydmyghed. Is i maven og ild i blodet. Klart definerede roller og ikke så meget pjat.

Sammenbruddet mod Apoel var for mig ikke en kval-kamp til Champions League. Det lignede mere OL i tynd mave. Hvordan kan et hold af velbetalte spillere - rigtig mange af numrene i "den stærkeste trup i klubbens historie" oppebærer lønninger på den giftige side af tre millioner kroner - klaske sammen og være så ufokuseret? Det er en af fodboldens X-files.

Det er nemt at tørre fiaskoen af på Ståle Solbakken, og han må tage sin del af ansvaret for turen ned ad glidebanen på Cypern. Men det er også på tide, at Carsten V. Jensen kommer ud af sit skjul og dropper skuespillet, hvor han lyder som en dårlig kopi af sin forgænger Niels-Christian Holmstrøm.

FCK-truppen skriger på ledertyper. Tingene sejler stadig i midterforsvaret. Og på toppen af det vælger klubben at leje Morten Nordstrand ud til en hollandsk middelmådighed i minutterne, inden transfervinduet klapper i. Hvorfor? For at give spilleren kamptræning, hed det. Så bliver det vist ikke mere uambitiøst i FC København, der i mange år ellers har været indbegrebet af professionalisme og evnen til altid at træffe rigtige beslutninger. Solbakken skal selvfølgelig have fire angribere at vælge imellem. Længere er den ikke.

Jeg lader mig ikke forblænde af et par sejre i SAS Ligaen på det seneste. Det er en illusion at tro, at FC København efter at have tanket tre point i Aalborg søndag aften nu drøner fra konkurrenterne. Dér er holdet slet ikke. Lige nu er der mere dømt slingrekurs. Fundamentet er skrøbeligt.

Nej - FC Københavns trup er ikke nogen ønskekoncert. Bundniveauet er for lavt, og spillerne er ikke i gear. FCK har vel kun leveret tre gode præstationer hen over efteråret. Det er et signal om, at mesterskabet er "up for grabs". Og det bliver OBs store chance, hvis fynboerne gider tage sig selv en smule alvorligt i kampen om guldet.

Rundens kampe i SAS Ligaen:

Lørdag kl 17.00: AGF-Sønderjyske
Søndag kl 14.00: Randers-Silkeborg
Søndag kl 16.00: FC København-Esbjerg
Søndag kl 16.00: FC Midtjylland-HB Køge
Søndag kl 18.00: Brøndby-FC Nordsjælland
Mandag kl 19.00: OB-AaB