Fodbold / Anders Bay / 27 november 2009 / Kommenter Se marked

Camp Nou er brændpunktet i denne weekend. El Clasico. Arvefjendeopgør. Giganternes møde. Brug bare alle klichéerne. De holder, når det handler om en kamp mellem Barcelona og Real Madrid.

Min favorit søndag aften er Barcelona. Jeg kan ligeså godt bekende kulør. Jeg holder med Barcelona. Fordi klubben i disse år er ved at nyfortolke spillet og viser, at det kan lade sig gøre at forene det smukke og det succesrige. Man kan vel sige, at Barcelonas kompromisløse satsning på god og lækker fodbold er selve forudsætningen for triumferne. Det er en helt anden måde at anskue tingene på i en verden, hvor trænerne for tit forsøger at fedtspille sig til sejrene. Stærke sager.

Målt på dagsordener er sæsonens første clasico sprængstof. Messi head-to-head med Cristiano Ronaldo. Real Madrid med muligheden for at gå i udbrud i la liga. Og paradoksalt er Real-træner Pellegrini alligevel under pres. Jeg siger ikke, han bliver fyret, hvis Barcelona vinder. Men han kan næppe tåle et nederlag på tre mål uden at præsident og medier vil skubbe ham tættere mod udgangen.

Heldigvis for spændingen har Real Madrid scoret mange point i sæsonens indledende fase og er ikke bare på omgangshøjde med Barcelona, men også foran. Det giver en smule arbejdsro, men et større kvalitetscheck af holdets præstationer er sur læsning for Pellegrini. Okay - holdet klarer sig nok igennem Champions League og kommer videre til knock-out-kampene i turneringen, men det kan ikke skjules, at holdet ikke er i nærheden af at spille mesterligt. Pellegrini har ikke feinschmeckerne på Santiago Bernabeu med sig. Hvilket pibekoncerten trods onsdagens sejr over FC Zürich var et billede på.

Barcelona er populær, og holdets spil indbringer både respekt og beundring uge efter uge. Det er klasse at spare Messi og Ibrahimovic og så alligevel spille Inter ud af stadion. For mig er Barcelona blevet "must-see". Du kan se 25 fodboldkampe live hver eneste uge på diverse TV-kanaler, og når jeg lægger drejebogen for weekenden, er Barcelonas kampe fast pensum. Simpelthen fordi det er en nydelse at se spillernes omgang med bolden og de flotte mønstre, som Iniesta og Xavu tegner. Det bliver ikke bedre.

Jeg har været en del gange på Camp Nou. En af de mest intense oplevelser var kampen midt i 90'erne, hvor Michael Laudrup vendte tilbage til Barcelona som Real Madrid-spiller. Stemningen den aften mod Laudrup var hadsk, men det er en del af spillet. For Laudrup var den kamp et chok, og jeg er ikke i tvivl om, at han bukkede under for hetzen. Til gengæld tog han jo revanche senere og var Real Madrids fixpunkt, da klubben hjemførte titlen og brød Barcelonas monopol.

Mit tip er, at Barcelona søndag aften viser, at der er forskel på de to klubber. Guardiolas mandskab er ind- og sammenspillet, mens Pellegrini befinder sig i en proces, hvor han godt nok har individualister, der alene kan afgøre kampen, men endnu ikke har fundet en stil og en rytme.

El Clásico søndag kl 19.00
Barcelona - Real Madrid