Fodbold / Anders Bay / 15 maj 2010 / Kommenter

Efter pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag løb jeg på Morten Olsen. Vi havde besøg af landstræneren i vort ugentlige fodboldmagasin på Canal 9, og jeg skal hilse og sige, at Morten Olsen er klar til VM-slutrunden i Sydafrika.

Han kastede sig lidenskabeligt ind i diskussioner om talkombinationer, opstillinger og spillestil. Vi behøver ikke være bange for, at Danmark stiller med en træner, der er brændt ud. Engagementet er stærkere end nogensinde. Olsen er ambitiøs på egne og holdets vegne. Og passioneret som altid, når temaet er udviklingen af spillet.

Jeg har tit beskyldt landstræneren for at "messe" og have en næsten religiøs tilgang til sit 4-3-3-koncept. Hos Olsen er grænsen mellem beslutsomhed og stædighed udvisket, og som træner har han også sine favoritter. På den anden side har han et temmelig begrænset materiale at plukke fra.

Op til denne slutrunde har jeg været bange for, at han ville begå samme fejl som sine forgængere i jobbet - dén, hvor der bliver udstedt billetter til truppen og startopstillingen som belønning for lang og tro tjeneste. Den fejl begik Sepp Piontek under EM i ´88 i Tyskland, og Bo Johansson lavede samme nummer under EM-slutrunden i 2000 i Holland/Belgien.

Olsen har også truffet nogle forudsigelige, sikre valg denne gang.

Han ved, hvad der skal til på de indre linjer for at skabe trivsel under en lang slutrunde-kampagne, der i bedste fald kan strække sig over små to måneder - fra forberedelser og træning over testkampe til knockout-runden ved VM. Man kan ikke fortænke træneren i, at han også har skelet lidt spillernes sociale kompetencer og evnen til at indordne sig.

Jeg tror ikke, landstræneren har siddet med en pyramide og indrangeret spillerne efter deres position i hierarkiet, men det danske hold kan på oplevelsen af fællesskab hente nogle afgørende procenter. Hvis man ser bort fra selviscenesætteren Niclas Bendtner, er rollefordelingen og hakkeordenen i landsholdstruppen klart defineret. Og så må man ellers håbe på, at der stadig er nok sult og vitalitet tilbage hos de spillere, der nærmer sig udløsdatoen. Det er lakmusprøven for landstrænerens trup.

Jeg stoler på Olsens dømmekraft, men vil alligevel tillade mig at være lidt i opposition på flere felter:

Der er ingen tvivl om at Martin Jørgensen er udtaget på tidligere tiders præstationer. Omvendt må man også sige, at det er svært for Martin Jørgensen at udfolde sine tekniske færdigheder på et AGF-hold, der i dette forår har været ramt af panik.

Klubkammeraten Jakob Poulsen har fået en meget billig billet til slutrunden. Jeg tror ikke, han kan nå at ramme formen, inden det går løs.

Fodboldmæssigt er det mystisk at Kenneth Perez ikke har kvalificeret sig til truppen. Omdrejningspunkt hos Twentes hollandske mestre. En mand, der udstråler ro, kan holde fast i bolden og personificerer Olsens eget brand: God fodbold.

Og så er der Mads Junker. En spiller, der er så flittigt scorende i Æresdivisionen, siger man ikke nej til. Uanset om han passer ind i spillestilen. Han kunne være joker i hvilken som helst fase af alle kampe, fordi han svulmer af selvtillid.

Men så igen: Jeg vil ikke kun klandre træneren for at have syltet Mads Junker. For Olsens fravalg betyder, at angriberen under VM kan optræde som ekspert på Canal 9.