Fodbold / Anders Bay / 29 januar 2010 / Kommenter

"Han er god. Han har, hvad der skal til."

Sådan lød beskrivelsen fra Kim Brink, da jeg midt på ugen forhørte mig om Ajax-talentet Christian Eriksens niveau.

Dansk fodbolds nye vidunderdreng har i en alder af 17 år fået debut for Ajax, og Brink kender omfanget af Christian Eriksens potentiale. Den unge midtbanespiller brugte ungdomsklubben OB som springbræt til en karriere i international fodbold.

To ord går igen i signalementet af Christian Eriksen: Talentfuld og ærgerrig. Det er disse to komponenter i DNA-strimlen, der gør drømme til virkelighed i fodboldbranchen. Det er fint nok at have talent. Men har du ikke viljen og sulten, kan du godt pakke sammen. Med fare for at vi begår Christian Eriksen en bjørnetjeneste ved allerede nu at kanonisere knægten - for der er masser af snubletråde endnu på vejen mod storhed - tyder en del på, at han er skabt af det rigtige stof. At han kan blive en vinder.

Kim Brink har ry for at kunne spotte talenter på flere kilometers afstand. Derfor var det også en bet for OBs sportsdirektør at Christian Eriksen sagde nej til at forlænge kontrakten, og OB måtte slippe sin guldfugl 11 måneder før kontrakten udløb. Mod en klækkelig sum penge, selvfølgelig. Det er to år siden i dag, og den tid har Christian Eriksen brugt til at forbedre fysikken og skærpe konkurrencementaliteten i Ajax-skolen, hvor kun de allerbedste klarer sig og når hele vejen.

Ifølge Brink har Christian Eriksen brugt mere tid i styrkerummet og fået flere muskler. Fodbold i dag handler om teknik og overblik, men også om speed og udholdenhed. Christian Eriksen er i en alder af 17 år langt fra færdigudviklet, og hvis transformationen fra talent til stjerne skal lykkes, er det afgørende, at spilleren konstant fokuserer på at forbedre sig. For enden af hver bakketop venter en ny stigning, der skal erobres. Som regel gør det ondt.

Er Christian Eriksen så også god nok til at komme med i VM-truppen? Det spørgsmål kan man ikke svare på endnu. Dertil har man set for lidt. Men hvis han i foråret spiller sig ind i startopstillingen på Ajax-holdet, vil Morten Olsen måske vise nåde. Man vinder ikke kampe ved slutrunden med mælketænder i startopstillingen, og i Sydafrika skal landstræneren tænke på det korte perspektiv. Men det er ingen hemmelighed, at Morten Olsen er småforelsket i hollandsk fodbold og at specielt Ajax kan få store lidenskaber frem i den ellers så professionelle og kontrollerede Morten Olsen. Det kan man være med til at bane vejen for Christian Eriksen.

Noget andet er, at det vil pynte gevaldigt i den danske VM-trup at få revitaliseret skidtet. Man fornemmer en vis rust i indercirklen, hvor Jon Dahl, Martin Jørgensen og Dennis Rommedahl lidt for tit bliver udtaget på tidligere tiders bedrifter. Nej, jeg argumenterer ikke for, at Morten Olsen skal rense sin trup for erfaring. Men mixet må gerne ændres. Jeg håber ikke, Morten Olsen begår den samme fejl som sine forgængere. Både Sepp Piontek (EM 1988) og Bo Johansson (EM 2000) fejlcastede truppen og gav i misforstået loyalitet spillere genvalg, selv om de burde være sendt på pension.

Christian Eriksen er udstyret med en tilstrækkelighed ydmyghed og vil til enhver tid afvæbne spekulationer om en VM-billet. Først nu skal han til at vænne sig til offentlighed, der er en del af pakken, når man slår igennem på den store scene. Men ydmygheden må aldrig slå over i en selvudslettende attitude. Så når man ingenting. Og det er Christian Eriksen tilsyneladende også opmærksom på:

"Jeg er ved at lære at være lidt mere fandenivoldsk. Jeg skal bruge min krop noget mere," har Christian Eriksen sagt i et interview med Jyllands-Posten i den uge.

Knægten er speciel. Ingen tvivl.